Socialdemokraterne i Århus Byråd bliver styrket med et nyt medlem. Ifølge Nyhedsavisens oplysninger skifter den tidligere DF er Niels Brammer i dag tilværelsen som løsgænger ud med en plads i byrådets største gruppe.
Partiskiftet bliver offentliggjort på et pressemøde i dag, og inden da ønsker hverken Niels Brammer eller Socialdemokraternes leder, borgmester Nicolai Wammen, at kommentere skiftet.
Niels Brammer brød med Dansk Folkeparti og blev løsgænger i august 2007, og siden har han gradvist lænet sig mere og mere op ad Socialdemokraterne end ad de tidligere borgerlige fæller i Venstre og De Konservative.