Den enes død er den andens brød. Sådan kan Michael Laudrup se tilbage på sit holds flotte comeback i den bedste spanske fodboldrække mod Hercules.
I aftes sikrede Laudrups Real Mallorca sig et vigtigt point ude mod bundholdet Hercules,
Kampen endte 2-2, men det var langt fra det, der lå på tegnebordet efter en første halvleg, hvor hjemmeholdet var klart bedst.
Allerede efter 12 minutter kunne Sendoa jage en skræk i Michael Laudrup, da han sendte bolden i nettet til 1-0. Kort før pausen kunne samme spiller gå veltilfreds til pause-teen, da han scorede til 2-0.
Dermed lå Mallorca til at skulle ud i et par drabelige kampe i de sidste to runder af La Liga, men et flot comeback fik vendt kampen.
I 76. minut kunne Victor reducere til 1-2 og blot tre minutter efter dukkede den store mørke tank-angriber Pierre Webo og sikrede 2-2.
Den stilling holdt kampen ud - pointet betyder, at Mallorca med to runder tilbage har fem point ned til stregen og dermed har næsten matchbold til at vinde endnu en sæson i La Liga.
Hercules derimod formåede skuffende kun at være med i den fineste række i en enkelt sæson - nu kan oprykkerne i denne sæson kaldes nedrykkere i næste sæson i den næstbedste række.