Det var uheldige omstændigheder, der var skyld i, at en treårig dreng mistede livet, da han var ude og lege på legepladsen i børnehaven.
Den tragiske ulykke fandt sted tirsdag i daginstitutionen Bakkelygaard i Vemmelev, der ligger sydvest for Slagelse, skriver Jyllands-Posten.
Drengen, hvis elefanthue hang fast i et legehus, blev opdaget af en af institutionens ansatte.
"Der blev hurtigt sendt ambulancer, politi og et lægehelikopter derned. Drengen var livløs, da mandskabet ankom, og man forsøgte at genoplive drengen i en halv time, men uden held," oplyser vagtchefen ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi til avisen.
Efter ulykken blev forældre og personalet i institutionen tilbudt krisehjælp fra en psykolog.
Vagtchefen oplyser, at et ligsyn af drengen, skal foretages i dag, og i løbet af eftermiddagen forventes det, at der forelægger en dødsårsag.
Kilde: Jyllands-Posten