Omkring klokken 14.00 søndag anmeldte to personer et drab i et hus i Køge.
En kvinde er skudt i hovedet med en pistol, og gerningsmanden er tilsyneladende stadig i huset, skriver Ekstra Bladet.
"Politiet har foreløbig afspærret området og omringet huset. Der holder en ambulance stand-by," siger eb.dk's mand på stedet og tilføjer, at Beredskabssektionen fra København netop er ankommet og vil om kort til trænge ind ind huset.
"Ingen har endnu været inde i huset, så vi ved ikke endnu, hvad der er sket i huset, og om der er begået drab," siger vicepolitiinspektør Jens Møller fra Midt og Vestsjællands politi til eb.dk.
Ifølge eb.dk er to mænd flygtet fra huset, mens en tredje fortsat befinder sig i huset. De to mænd slog alarm til politiet.