Det er åbenbart virkelig vigtig for cirkusfolket at få en god plads til deres stribede kæmpetelt.
I hvert fald gik to cirkusfamilier i går i kødet på hinanden, da der blev uenighed om, hvem der skulle have den bedste plads. Seks blev såret. Det skriver Reuters.
Det var den tyske by Regensburg, der var vidne til kampen mandag aften.
Familierne gik grundigt til værks mod hinanden og angreb deres modstandere med både knive, pistoler og køller.
Til alt held var der ingen, der blev alvorligt såret. Men en 48-årig mand fra den ene familie pådrog sig et skudsår i låret.
Øjensynligt var begge familier var lige opsat på teltpladsen - i hvert fald var der fair fordeling af skaderne. Tre personer fra hver familie blev såret.
Der meldes ikke noget om, hvilken af cirkusfamilierne vandt retten til den eftertragtede plads.
Kilde: Reuters