Muhammed-tegneren Kurt Westergaard skal måske have en livvagt til at beskytte ham døgnet rundt.
Det kan blive konsekvensen af mordforsøget på ham i fredags.
"Der har også tidligere været livvagter for Kurt Westergaard. Men det er klart, at vi nu meget omhyggeligt vil se på, om der er behov for justeringer for ham," siger chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, til Jyllands-Posten.
Tidligere har Politiets Efterretningstjeneste mandsopdækket Kurt Westergaard uden for sit hjem, men mordforsøget får nu PET til at tilbyde ham personlig livvagt døgnet rundt.
Ved at isolere sig på sit beskyttede toilet slap Kurt Westergaard i fredags med nød og næppe med livet i behold, da en 28-årig somalist mand trængte ind i hans hjem med kniv og økse.
Overfaldsmanden blev skudt af politiet, da det ankom få minutter senere, da den 28-årige gik til angreb på betjentene. Han blev ramt i hånden og benet.
Den 28-årige har angiveligt forbindelser til det somaliske terrornetværk al-Shabaab.
Kurt Westergaard passede sit fem-årige barnebarn, mens hele episoden fandt sted.