Detailhandlen har været vindere i kapløbet om SP-pengene. Det viser en undersøgelse, som Dansk Erhverv har foretaget blandt de danske virksomheder.
Organisationen er skuffet over, at den store udbetaling ikke har været med til at skabe flere jobs herhjemme.
"SP-udbetalingerne har ikke givet den fremdrift i omsætningen, som mange havde ventet. Det er overraskende, når vi ved, at stort set alle danskere har hævet pengene," siger Jens Brendstrup, der er cheføkonom i Dansk Erhverv til Jyllands-Posten.
Men de job, som man håbede ville opstå i kølvandt på SP-udbetalingerne, er ikke opstået.
"De analyser, hvor man har spurgt danskerne, hvad de vil bruge SP-opsparingen til, viser, at mange indtil videre lader pengene stå på en konto. Det tyder på, at de måske vil bruge dem senere, og det afspejler vores undersøgelse," mener Jens Brendstrup.
Der kan maksimalt komme for 35 milliarder kroners forbrug ud af SP-udbetalingerne, men cheføkonomen i Dansk Erhverv tror dog reelt kun, at privatforbruget vil stige med små 9 milliarder. kroner.