Politiet smed en gruppe af unge socialdemokrater (DSU) væk fra Amalienborg Slotsplads, da de forsøgte at demonstrere mod Danmarks nye statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Det er nemlig ulovligt at markere sig politisk foran Amalienborg.
Til gengæld havde politiet dog ingen problemer med, at Venstres Ungdom (VU) delte balloner og andet politisk materiale ud.
Ifølge politiken.dk ville politiet ikke fortælle, hvorfor der var forskel på DSU og VU.
Efterfølgende måtte DSU'erne trække sig tilbage til en af indfaldsvejene til slotspladsen.