80-årige Palle Møller Hansen døde på Skejby Sygehus i Aarhus tirsdag 29. januar efter længere tids sygdom. Hans hustru Birthe Møller Hansen har givet tilladelse til, at Avisen.dk genpublicerer portrættet af hendes mand for at ære hans minde. Artiklen blev bragt første gang den 29/12-2018.
Palle var bare en glad knægt på ni år, da han i 1947 fik sit første arbejde. For én krone om dagen kørte han brød ud for bagermesteren i Brammersgade i Aarhus. Om søndagen fik han en daler (to kroner) for at træde hårdt i pedalerne på den tunge budcykel, men så faldt der måske også et stykke wienerbrød af.
I dag er Palle Møller Hansen en 80-årig folkepensionist. Med stenlunger, iltmaske og erindringer om dengang han var jysk mester i landevejscykling.
Efter et langt arbejdsliv som bagerbud, avisbud, klejnsmed, hyrevognschauffør og svømmehalsassistent havde han sin sidste arbejdsdag i 2007. Efter 60 år på arbejdsmarkedet var Palle Møller Hansen klar til alderdom med fuld tjenestemandspension.
Men sådan skulle det ikke gå.
- Jeg arbejdede 29 år med at rense filtre i svømmehaller. Og vi brugte det her farlige diatomit-stof, som man slet ikke kunne undgå at inhalere, når man arbejdede med det, siger Palle Møller Hansen.
Arbejdet skulle jo passes
I 1978 slæbte idrætsassistenten, der dengang var hans arbejdstitel, sin første 16 kilos sæk med det finkornede middel diatomit op fra kælderen for at rense filtrene til svømmebassinet i Solbjerg svømmehal. Hver anden uge i de næste mange år skulle filtrene renses.
- Det støv, der er fint som mel, får man op i næsen. Jeg har fået min dosis gennem årene, pointerer han.
I de første år mærkede han ikke for alvor, at diatomitten var ved at tage livet af ham. Jo, han blev lidt hurtigere træt. Og fik sværere ved at løbetræne sine New Foundlænder-hunde. Og måtte hive efter vejret, når han skulle passe markerne.
- Jeg har altid været i god form, og så kommer det snigende. Det kniber mere og mere med at få luft, men arbejdet skulle jo passes, siger han.
I juli 1978 begyndte Palle Møller Hansen som teknisk servicearbejder ved den nye svømmehal i Solbjerg. Senere blev han teknisk serviceleder. I 29 år var han ansvarlig for at rense filtrene i svømmebassinet. De farlige diatomit kom ned i lungerne og ødelagde hans jernhelbred. Den tidligere jyske ungdomsmester i landevejscykling har nu stenlunger, og det er mange år siden han sad på en cykelsadel og gav Jørgen Leth baghjul. Foto:privat.
Hans kone Birthe noterer da også, at energien måske ikke var så stor, men hun var ikke for alvor bekymret.
- Palle kom jo aldrig hjem og klagede sig, siger hun og rækker æg og rejer over til journalisten, der er budt til frokost på landejendommen i Østjylland.
34 gange over grænseværdien
Flere undersøgelser fra Arbejdsmedicinsk Klinik og Arbejdstilsynet fra slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne konkluderede, at flertallet af idrætsassistenter ved svømmehallerne i Aarhus kommune har symptomer på at have indåndet farlige stoffer.
»Arbejdstilsynets undersøgelse viste, at der fandtes høje koncentrationer af cristobalit i indåndingsluften hos de personer, der skiftede filtre. Der blev målt støv, der var 2.9 til 34.9 gange grænseværdien for diatomit-støv«, hedder det i en rapport fra oktober 1991.
Men den ene arbejdsdag tog den anden. Det ene arbejdsår tog det næste. Fra at have job som teknisk servicearbejder blev han teknisk serviceleder. Og i 1995 bliver Palle Møller Hansen tjenestemandsansat i kommunen.
Man skal melde sig syg, hvis man er syg. Det har jeg lært for sent, men så kan jeg jo forsøge at lære andre det nu.
I maj 2003 søgte Palle om at få arbejdsskadeerstatning. Han havde rendt til regelmæssige undersøgelser på lungemedicinsk klinik, for efter 25 års arbejde i svømmehallen var åndedrættet blevet tungere og tungere.
Fik erstatning lillejuleaften
Lillejuleaften 2003 landede brevet fra Arbejdsskadestyrelsen i København i postkassen hos Palle og Birthe i Solbjerg.
»Vi har i dag truffet afgørelse om varigt mén og tab af erhvervsevne i Deres sag. Vi vurderer, at Deres mén som følge af skaden er 20 procent. Det betyder, at De vil få udbetalt en godtgørelse på 85.610 kroner.«
Palle Møllers Hansens lungefibrose blev anerkendt som arbejdsskade, og det føltes fair og retfærdigt. Det blev en god jul.
I 1962 blev Palle og Birthe Møller Hansen gift i Aarhus. Birthes forældre var ikke med til brylluppet, for 'Palle havde sorte negle, og min far havde bestemt troet, at jeg skulle giftes med en grosserersøn', beretter Birthe. Forholdet mellem Palle og svigerforældrene blev normaliseret, men hjerteligt blev det aldrig. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk.
På det tidspunkt var Palle 65 år, og han fortsatte med sit job i Solbjerg svømmehallen. Metoden til at rense filtrene var blevet ændret, så han blev ikke udsat for samme farlige arbejdsmiljø længere.
- Vi skulle jo også bruge pengene, og jeg har jo altid været vant til at arbejde, understreger han og hæver øl-glasset. Det er lørdag, og så spiser han og hustruen altid en god frokost med danske retter og får en pilsner til. Tidligere røg han pibe, men det stoppede i 1988, da lungerne så småt begyndte at hvæse.
Pligten kalder
Selvom Palle Møller Hansen af og til følte sig sløj og småsyg og efterhånden var langt oppe i tresserne, tog han aldrig en sygedag. Hverken før eller efter han fik tilkendt sin arbejdsskadeerstatning.
Jeg har aldrig nogensinde været sygemeldt på grund af vejrtrækningsproblemer. Ikke en eneste dag. Det faldt mig ikke ind.
- Jeg har jo aldrig lagt mig syg, for jeg skulle da passe mit arbejde hver dag. I løbet af de 29 år, hvor jeg arbejdede i svømmehallen har jeg måske i gennemsnit haft en sygedag om året, og det er inklusive den gang, hvor jeg fik et nyrestensanfald, siger han.
- Men jeg har aldrig nogensinde været sygemeldt på grund af vejrtrækningsproblemer. Ikke en eneste dag. Det faldt mig ikke ind. Jeg ville have opfattet det som at pjække, fastslår Palle.
Palles mor har altid sagt til ham, at kunne man gå i byen om natten og drikke en bajer, kunne man også stå op om morgenen og gå på arbejde.
Ægteparret pointerer, at de er vokset op i efterkrigsgenerationen, hvor der var en høj arbejdsmoral, og hvor det ikke var til diskussion, at man skulle stå op hver morgen, når pligterne kaldte.
- Min svigermor – altså Palles mor – har altid sagt til ham, at kunne man gå i byen om natten og drikke en bajer, kunne man også stå op om morgenen og gå på arbejde. Det lå i opdragelsen, og Palle har altid gjort, hvad hans mor sagde. Den der høje arbejdsmoral har man ikke kunnet pille ud af ham, fortæller Birthe.
Men i dag fortryder Palle bitterligt, at han ikke tog flere sygedage. Han havde en klar forventning om, at han ville få fuld tjenestemandspension, når han stoppede med at arbejde, fordi der i det såkaldte tjenestemandsregulativ anføres, at "Ved skade i arbejdstiden ydes altid fuld pension".
Kald det bare nedslidning, siger Palle Møller Hansen. I årtier har han været udsat for asbest og siden det farlig stof diatomit, også kaldet kiselgur. I dag har han stenlunger og er på ilt 24 timer i døgnet. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk
Men Aarhus kommune tilkendte ham kun delvis tjenestemandspension i stedet for fuld pension.
- Det hævner sig nu, at jeg aldrig har meldt mig syg på grund af mine dårlige lunger. Om det så skal kaldes sygedage eller pjækkedage, ved jeg ikke, men i hvert fald skulle jeg ikke have haft den høje arbejdsmoral, fastslår han.
Begrundelsen for ikke at få fuld tjenestemandspension har han sort på hvidt: Palle Møller Hansen har aldrig været sygemeldt på grund af arbejdsskaden. Dertil kommer, at han er ikke blevet afskediget på grund af utjenstdygtighed forårsaget af tilskadekomst i tjenesten, men har selv sagt sin stilling op.
Palle Møller Hansen klagede til Aarhus Kommune over kun at få tilkendt delvis tjenestemandspension. Og han opsøgte sin fagforening FOA. Og han fik en advokat på. Lige meget hjalp det. Juraen var ikke på hans side.
"Der er ikke grundlag for at ændre beregningen af din tjenestemandspension," fremgår det af et af de mange dokumenter, som han og Birthe sirligt har samlet i et kæmpe ringbind.
- Jeg er skuffet. For jeg har ødelagt mit helbred ved at arbejde for kommunen. Det er uretfærdigt, og som arbejdsgiver har man jo også pligt til at handle, hvilket Aarhus Kommune ikke gjorde, siger han.
Var med til at bygge færgen Prins Bertil
I flere år kæmpede han for at få genoprejsning.
"Svær restriktiv lungefunktionsnedsættelse med svær diffusionspåvirkning. Dette medfører svært begrænset gangfunktion," fremgår det af en helbredserklæring fra hans læge i 2015, da han igen forsøgte at ændre afgørelsen.
Kampen har været forgæves. Og nu er den forældet. Men i stedet for at være bitter, kan han jo lære fra sig til unge generationer. Det er hans mission, og derfor ringede han til Avisen.dk, da han læste om gummistøvle-dronningen Ilse Jacobsen, der beskyldte sine ansatte for at pjække.
Når en direktør bliver fyret, får han et gyldent håndtryk. Men når man siger sit eget job op efter 29 år uden sygdom, får man ikke noget.
- Nogle arbejdsgivere siger jo, at danskerne arbejder for lidt og pjækker for meget. Men min erfaring er, at de fleste danskere er lidt ligesom mig og passer deres arbejde, også selvom de er syge. Det skal de ikke. Man skal melde sig syg, hvis man er syg. Det har jeg lært for sent, men så kan jeg jo forsøge at lære andre det nu, siger han.
Palle er glad for fortælle om sit arbejdsliv.
- Jeg har jo også været udsat for asbest, da jeg i mine unge dage arbejdede som klejnsmed på DSB’s centralværksted i Aarhus. Og jeg har også arbejdet på Flydedokken i Aarhus med at bygge færger. Blandt andet Prins Bertil. Og jeg har lagt fjernvarme i beboelsesejendomme og var med til at bygge Hotel Atlantic nede på havnen. Skibsrederen kom og gav øl en gang om måneden, beretter han.
Harm over gyldne håndtryk
Palle beretter også om ægteskabet med Birthe. De blev gift i 1962 og har for længst holdt guldbryllup. Uden Birthe havde urimeligheden med ikke at få fuld tjenestemandspension føltes værre, forklarer han. Og peger over på Jyllands-Posten, som han holder i weekenden og nærlæser.
- Når en direktør bliver fyret, får han et gyldent håndtryk, kan jeg læse i min avis. Men når man siger sit eget job op efter 29 år uden sygdom, får man ikke noget, og det gør mig rasende. Som dreng var jeg spejder og lærte, at man skal gøre sin pligt og kræve sin ret. Jeg gjorde min pligt, men det med retten ved jeg ikke helt, siger han.
Iltflaskerne har deres faste plads i Palle og Birthes hjem lidt udenfor Solbjerg. Lungesygeplejersken kommer på besøg en gang imellem for at tjekke, at alt fungerer. Foto: Gitte Redder, Avisen.dk
Slangen fra iltapparatet er ikke mange meter lang. Så Palle Møller Hansen kommer kun lige akkurat ud på gårdspladsen for at sige farvel. Stokken er i den ene hånd og slangen i næsen. Men med et fast håndtryk.