Der bliver langt længere mellem de danskere, for hvem det stort set ikke kan betale sig at tage et arbejde.
Det er konsekvensen af regeringens længe ventede skattereform, der blev fremlagt tirsdag.
I dag er der godt 150.000 danskere, der har en gevinst på under 2000 kroner om måneden af at arbejde frem for at være uden for beskæftigelse.
Hvis regeringen kommer igennem med sin skattereform, vil det tal falde til mindre end 100.000 - helt præcis 95.000 personer - når reformen er fuldt indfaset i 2020.
Og når det gælder de personer, der nærmest ingenting vil få ud af at stå op om morgenen og gå på arbejde, vil skattereformen få endnu større effekt.
Antallet af personer, der i dag får mindre end 1000 kroner om måneden ekstra til sig selv ud af at arbejde, er i dag knap 60.000 personer.
Det tal vil med regeringens initiativer plumpe ned på 35.000 - altså næsten en halvering.
Det kraftige indhug i antallet af personer, der næsten har det samme til sig selv uanset om de arbejder eller ej, sker som konsekvens af, at regeringen vil udhule overførselsindkomsterne samtidig med, at man poster næsten 9,4 milliarder kroner i en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der næsten vil blive fordoblet.
Det vil - når reformen er fuldt indfaset - give en gevinst til alle, der arbejder, op på mod 4150 kroner om året, fremgår det af udregningerne bag regeringens skattereform.
Enlige forsørgere vil yderligere kunne se frem til en skattelempelse på 5130 kroner om året.
Også grænsen for, hvornår man betaler topskat, rykkes opad, så 250.000 danskere - heraf flere metalarbejdere og folkeskolelærere - slipper for at betale topskat.