Økonomien på de såkaldte professionshøjskoler og erhvervsakademierne bliver lidt bedre, end den har været de seneste tre år. Samtidig kommer der flere penge til studerende på humaniora og samfundsvidenskab.
Det ligger fast, efter at fordelingen af globaliseringspuljen for 2010-12 i går blev endelig vedtaget.
Aftalen er dog kun et meget lille skridt i den rigtige retning, mener man i FTF, der havde sat næsen op efter en større pose penge for at sikre, at der også i fremtiden er lærere, sygeplejersker og pædagoger nok til at tage sig af de mange velfærdsopgaver.
"Der er stadig lang vej til målet, hvis professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal have en chance for at forbedre uddannelserne, så flere søger uddannelserne og færre springer fra i løbet af studierne," siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey i en kommentar til aftalen.
Hver fjerde studerende - eller cirka 7.000 pr. år - springer i dag fra uddannelserne.
Samtidig viser analyser fra FTF, at der i 2015 vil mangle 20.000 folkeskolelærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, hvis ikke flere bliver uddannet i løbet af de kommende fem år.
I DJØF - juristernes og økonomernes forbund - glæder man sig også over udmøntningen af globaliseringspuljen og især over, at der kommer flere penge til de 80.000 studerende på samfundsvidenskab og humaniora.
Globaliseringsaftalen løfter nemlig uddannelsestaxametrene med 5000 kr. årligt pr. studerende.
"Når studerende kun får syv timers ugentlig undervisning og slet ingen vejledning, må der gøres noget. DJØF har længe presset på for at løfte undervisningen. Nu har politikerne hørt vores vedvarende kritik og er begyndt at handle. Men der er brug for langt mere," siger DJØFs forbundsformand Finn Borch Andersen.
De ekstra penge skal ifølge DJØF målrettes flere forskere, så de studerende kan få mere og bedre forskningsbaseret undervisning og vejledning.