Sommeren 1975 ændrede biografhistorien sig for altid. Steven Spielbergs "Jaws" – på dansk "Dødens Gab" – svømmede ind i verdens bevidsthed og blev filmhistoriens første rigtige ”blockbuster”. Den uhyggelige fortælling om en stor hvidhaj, der terroriserer badegæsterne i en lille amerikansk ferieby, fik publikum til at gyse, holde vejret og i mange tilfælde helt droppe strandturen den sommer.
At "Dødens Gab" stadig lever i bedste velgående 50 år senere, skyldes ikke kun Spielbergs sikre instruktion og John Williams’ ikoniske, pulserende filmmusik, men også det faktum, at filmen blev et kulturelt fænomen. Den viste, hvordan en enkelt film kunne sætte dagsordenen – både i Hollywood og i populærkulturen. Og apropos musikken, så var den intet andet end genialt. I stedet for storladne spændingstoner med trommer, paukner og andre instrumenter, så er det kun to ildevarslende toner:
En dyb E og en F, som spilles skiftevis. Det er altså ikke bare én tone, men to tætliggende toner, der gentages: duuun-dun, duuun-dun…
Fra mareridt til mesterværk
Produktionen var alt andet end problemfri. Den mekaniske haj, døbt ”Bruce” af holdet, gik i stykker så ofte, at Spielberg måtte gentænke sin film. Resultatet blev, at man sjældent så hajen direkte – i stedet byggede gyset på antydninger, skygger og Williams’ skrækindjagende musiktema. Det viste sig at være et lykketræf: jo mindre man så, jo mere frygtindgydende blev hajen.
Filmen gik også over budget – de mange optagelser på åbent hav trak ud, og Steven Spielberg har flere gange siden udtalt, at han ikke på noget tidspunkt inden premieren troede, at filmen ville blive nogen succes.
Antydningen af kæmpehajen og kun glimtvis af den, men fokusering på finne, skygger og skrigende badegæster gav meget større effekt, end hvis man hele tiden havde set den store (plastik) haj. Foto: Steven Spielberg/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Filmen slog dog alle rekorder ved billetlugerne og indtjente over 470 millioner dollars – et astronomisk beløb i 1975. Den kostede beskedne $9 mio. at producere. "Jaws" lagde dermed fundamentet for hele blockbuster-æraen, hvor storfilm om sommeren blev en tradition.
Et 50-års gys, der stadig holder
Halvtreds år senere er Dødens Gab stadig en af de mest effektive gyser-thrillere nogensinde. Den er blevet genstand for akademiske analyser, popkulturelle referencer og nostalgiske gensyn på storskærm. Og selvom effekterne måske ser gammeldags ud i dag, holder Spielbergs suspense stadig – man kan næsten mærke vandet blive koldt om anklerne, når de første toner rammer.
"Dødens Gab" fylder 50 år – men hajens bid er stadig lige skarpt.
Se traileren her: