Skal man få vendt en nedadgående kurve og få flere til at vælge social- og sundhedsuddannelsen kræver det, at man begynder at tale uddannelsen op.
For de mange fordomme, rygter og negative historier kommer til at fylde alt for meget.
Det fortæller 27-årige Mette Bendixen, der er uddannet social- og sundhedsassistent til Avisen.dk.
- Der er et rygte om, at sosu-assistenter bare tørrer røv. Men vi gør meget mere. Der er alt det menneskelige med omsorgskontakt, lave god mad, give medicin og sørge for at frk. Hansen ser ordentlig ud og har været i bad, siger Mette Bendixen.
Mange kompetencer i spil
Mette Bendixen er ansat som social- og sundhedsassistent på et plejecenter for demensramte i Kirke Hyllinge.
Social- og sundhedsuddannelsen kæmper med at trække flere elever til. I de senere år har uddannelsen oplevet en markant nedgang i antallet af elever. Fokus på stram økonomistyring og dårlige forhold på skolerne kan være nedslagspunkter, hvis man vil gøre uddannelsen mere attraktiv, mener Mette Bendixen.
- Jeg tænker på, at regeringen gerne vil skære endnu mere i de penge, man får per elev. Her er man allerede skåret ind til benet, og det er ikke ligefrem med til at gøre den attraktiv. Man skal give skolerne ordentlige remedier, tænke mere på arbejdsmiljøet i skolerne og have en mere stabil lærerkreds, siger hun.
Manglende uddannelsesvejledning
Gruppen af elever over 25 år har også været faldende de sidste par år. Ifølge Mette Bendixen vil det nok være svært at overbevise flere over 25 år om at tage uddannelsen, og fortæller, at man passende kan blive endnu bedre til at tage fat i de helt unge.
- Uddannelsesvejlederne mangler føling med det. Da jeg gik i folkeskolen, var der gymnasiet eller også kunne du være noget andet. Jeg tror faktisk, jeg havde valgt social- og sundhedsuddannelsen allerede dengang, hvis jeg var blevet vejledt bedre.
Alt for meget vejledning er målrettet mod gymnasiet, og at unge mennesker på sigt skal have længere videregående uddannelser, mener hun.
Ikke et prestigejob
Hun forklarer, at man især skal fremme fortællingen om, at det kræver store menneskelige kompetencer at varetage jobbet.
- Det er ikke et prestigejob, men det er et nødvendigt job. Jeg kan lide det, men du får ikke mange penge for det. Det vigtigste er, at man har mind-settet og det rette omsorgsgen, siger hun.
Hun valgte selv at starte med at læse til sygeplejerske. Hun havde aldrig skænket sosu-uddannelsen en tanke, men efter et stykke tid, kom hun på andre tanker.
- Jeg startede med at læse til sygeplejerske, men fandt ud af, at det ikke var mig. Så jeg stod lidt et sted, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg ville. Kun at jeg gerne ville arbejde med mennesker. Jeg tog sosu-hjælper uddannelsen, og kom faktisk i praktik på et sygehus i udlandet. Det var rigtig fedt, og der vidste jeg, at jeg skulle lave mere med mennesker. Derfor blev jeg sosu-assistent, fortæller Mette Bendixen.
Arbejder med demente
Sosu-uddannede arbejder primært med ældre mennesker, men kan også arbejde med eksempelvis handicappede og på sygehuse. Mette Bendixen arbejder selv med demensramte, og det er især noget, der stiller krav til rummeligheden.
- Nu arbejder jeg i demensboliger, og der handler det meget om at have kompetencen til at kunne omgås mennesker. Hvad der virkede i går, virker måske ikke i dag. Så det er meget uforudsigeligt.
Arbejdet handler meget om at give beboerne den rigtige medicin, eller at beboerne får en sund og nærende kost, fortæller Mette Bendixen.
- Det lyder så banalt, men det er bare meget vigtigt. De her mennesker taber sig meget hurtigt, fordi de ikke husker at få spist og har en lille appetit. Maden skal være indbydende, og de skal have den rigtige ernæring, siger Mette Bendixen.
Økonomien presser
Mette Bendixen fortæller, at man ikke skal vælge jobbet, fordi man gør sig forhåbninger om at score en fed løn. Hun arbejder 30 timer om ugen, fordi det sted hun er ansat ikke må bruge flere timer om året, end de allerede gør.
- Da jeg var elev til nu, får jeg kun 2.500 ekstra om måneden. Jeg er så også gået syv timer ned. Men det, jeg overlever på, er tillæggene. Jeg arbejder hver anden weekend og har en aftenvagt hver fjerde uge. Uden dem havde min løn været meget lav, siger hun.
Og den store opgave med budgetstyringer og en presset økonomi fylder meget i hverdagen.
- Vi kører altid på nødberedskab. Jeg hørte min leder nævne, at vi allerede har overskredet budgettet med mange millioner. Vi sætter jo ikke bare et plaster på, for det plaster har også en pris. Så vi skal altid finde det billigste, og vi tænker hele tiden budgetter ind.