Regeringen har i dag fremlagt en række forslag, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark.

- 3F er helt enige med regeringen i, at det er helt afgørende for dansk økonomi, at der er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Vores udgangspunkt er, at det sker bedst gennem uddannelse og opkvalificering af de ledige, og derfor er det positivt, at regeringens udspil indeholder en række indrømmelser på uddannelsesindsatsen over for de ledige, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

Han understreger imidlertid, at alle regeringens intentioner kan vise sig at være skønne spildte kræfter, hvis ikke kommunerne i højere grad begynder at tænke i investeringer i de ledige i stedet for at tænke i kortsigtede løsninger.

- Vi kan af statistikkerne se, at der i kommunerne er massive forskelle på, hvor mange 3F'ere der bliver tilbudt ordinær uddannelse i forbindelse med deres aktivering. Og det på trods af, at ordinær uddannelse er et af det mest effektive aktiveringsredskaber, især når der er højkonjunktur. Derfor er det helt afgørende, at det fokus på investeringstankegangen, som regeringen lægger op til, at kommunerne skal benytte sig af, ikke alene bliver et vink med en vognstang, men også bliver fulgt op af tøjrekølle, hvis kommunerne ikke forstår budskabet, siger Søren Heisel og fortsætter:

- Regeringens hensigtserklæringer om mere uddannelse til de ledige må også følges op af tilstrækkelige bevillinger til uddannelse - ord gør det ikke alene.

Men ingen roser uden torne. Regeringen lægger op til, at ledige dagpengemodtagere skal leve op til langt skrappere rådighedsregler - f.eks. skal de søge job over hele landet, hvis de er uddannet inden for områder med mangel på arbejdskraft - og at sanktionerne bliver meget hårdere, hvis den ledige ikke står til rådighed. Samtidig foreslår regeringen, at arbejdsløse skal kunne placeres i nytteindsats i kommunerne fra første ledighedsdag.

- I Danmark forsikrer man sig mod ledighed, ikke mod arbejde. Men det virker uigennemtænkt, når regeringen vil have ledige til at søge arbejde over hele landet. Vi hører fra medlemmer, som har søgt arbejde langt fra deres hjem, at arbejdsgiverne slet ikke ønsker at ansætte dem, fordi de er bange for at miste dem, så snart de får et job tættere på deres bopæl.

- I stedet bør man satse mere på at sikre den lokale arbejdskraft tilstrækkeligt med kompetencer. Og så skal vi huske på, at vi allerede i dag har skrappe rådighedsregler - f.eks. skal de ledige tage imod arbejde, hvis det ligger inden for en transporttid med det offentlige på tre timer, siger Søren Heisel, der samtidig efterlyser dokumentation fra regeringen for, at der er problemer med de lediges rådighed.

Derudover ser han med bekymring på de hårdere sanktioner, som regeringen lægger op til. F.eks. ønsker regeringen at stramme skruen, så man fremover skal arbejde 520 timer inden for fire sammenhængende måneder, hvis man er blevet selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder. Samme beskæftigelseskrav gælder, hvis den ledige vurderes som ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. på grund af manglende fremmøde i a-kassen eller i jobcenteret.

- Straffen kommer slet ikke til at stå mål med forbrydelsen. De sanktioner, vi har i dag, er allerede hårde, og ingen har nogensinde fået arbejde af at blive fattigere, siger Søren Heisel.