Retten i Kolding danner for tiden ramme om en mystisk sag om frihedsberøvelse af en 36-årig håndværker.
Tilbage i januar foretog politiet flere anholdelser i sagen. Fire mænd er nu tiltalt for frihedsberøvelse af den polske håndværker med adresse i den jyske by Give. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Sagen har været omgærdet af en vis mystisk, da alle grundlovsforhør af de anholdte har været holdt for lukkede døren, men forleden var tidspunktet så kommet, hor den 36-årige mand skulle afgive sin forklaring som vidne.
Håndværkeren forklarede, at han en aften i januar fik uanmeldt besøg af de tiltalte på sin kærestes bopæl i Give. Mændene ødelagde en rude i huset, slog den 36-årige i ansigtet og slæbte ham ud til en bil, der kørte ham over Storebæltsbroen til Slagelse.
Den hovedtiltalte i sagen er en 37-årig mand med eget håndværkerfirma. Den polske håndværker har arbejdede for ham, men manden var ikke selv med den vinteraften, hvor gruppen af de nu tiltalte mødte op i Give og tvang håndværkeren med til Sjælland. Det foregik på arbejdsgiverens ordre, lød budskabet fra anklageren i retten.
- Arbejdsgiveren følte, at den 36-årige polak var hans ejendom - at han tilhørte ham, sagde anklager Mika Nissen i retten, hvor hendes klient forklarede om et liv i frygt for den hovedtiltalte.
Håndværkeren sagde også, at han ikke blev udsat for vold og trusler, da han på Sjælland blev tilbageholdt på to forskellige adresser i Slagelse og Skælskør. Frihedsberøvelsen foregik den 14. januar, hvor de tiltalte mænd også modtog et opkald om, at den 37-årige var blevet anholdt i sagen om polakkens forsvinden.
Samme dag blev den 36-årige beordret til at gå hen på en grillbar på havnen i Skælskør, hvor politiet en halv time senere kom og hentede ham.
Det vides endnu ikke, hvordan denne her besynderlige sag ender, og ifølge Vejle Amts Folkeblad falder der først dom i slutningen af august.