Hundredvis af yngre læger er lige nu i fare for at gå glip af uddannelsen til speciallæge. Og dermed risikerer Danmark at gå glip af højtuddannet arbejdskraft.
Den udskældte fireårsregel, der betyder at nyuddannede læger har højst fire år til at påbegynde en specialuddannelse, kan lige nu spænde ben for 328 ud af 681 yngre læger, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
- Knap halvdelen af de første to årgange under fireårsreglen har endnu ikke fået en hoveduddannelse. Så et potentielt stort antal læger risikerer at ende med ingenting. Det kan ingen være tjent med, siger Michael Helbo Bøndergaard, der er ansat i en uklassificeret stillling på en anæstesiafdeling i Horsens.
Han har fået 7.000 tilkendegivelser på Facebook til det brev, som han for en uge siden sendte til Sundhedsminister Astrid Krag (SF), hvor han appellerer til, at hun suspenderer reglen.
Udover at forhindre tilgangen af nye speciallæger betyder fireårsreglen, der er sat i verden for at presse lægerne hurtigere gennem uddannelsen, at de yngre læger søger mod udlandet for at få specialet.
Nogle af dem tager familie med og vender ikke hjem til Danmark, der dermed går glip af investeringen i den lange uddannelse og potentielt op til 13 millioner kroner i skatteindtægter i løbet af et lægeliv.
Astrid Krag har selv foreslået, at de fireårsramte læger kan søge ledige hoveduddannelsesstillinger mod at komme bagerst i køen. Eller også kan de skifte speciale - og komme bagerst i køen.
Men det er en dårlig lappeløsning, mener Michael Helbo Bøndergaard.
- Det vil betyde, at vi får b-holdslæger, som ikke har valgt deres speciale, og hvis speciale ikke har valgt dem. Så det er et spørgsmål, om man vil have læger, der er speciallæger, fordi det står på et stempel, eller om man vil have læger, der er erfarne og kompetente, siger han.