Ritzau
Opdateret kl. 03:14
En argentinsk domstol har onsdag idømt 29 tidligere soldater fængsel på livstid for forbrydelser mod menneskeheden. Forbrydelserne blev begået under det sydamerikanske lands militære diktatur fra 1976 til 1983.
De dømte er blandt andre de tidligere flådekaptajner Alfredo Astiz, kendt som dødsenglen, Jorge "Tiger" Acosta og Ricardo Cavallo med øgenavnet Serpico.
Under den fem år lange retssag har i alt 52 tidligere soldater og sikkerhedsagenter samt to civile siddet på anklagebænken.
Domstolen i Buenos Aires har hørt vidneudsagn fra omkring 800 personer, der har fortalt, hvad der foregik på Escuela Superior de Mecánica de la Armada (Esma), som var en mekanikerskole under den argentinske flåde.
Skolen blev brugt som et ulovligt og hemmeligt tilbageholdelsescenter under den såkaldte beskidte krig. Det var betegnelsen, som den argentinske militærregering selv brugte om den blodige periode fra cirka 1976 til 1983.
Domstolens straffe over de dømte varierer fra otte års fængsel til livstid. Seks personer er frikendt.
Familiemedlemmer til ofrene var mødt op i retten onsdag for at høre strafudmålingerne. Imens fulgte menneskerettighedsaktivister proceduren på en tv-skærm uden for lokalet. For hver livstidsdom, der blev læst op, klappede tilhørerne.
Oprindeligt var 86 personer anklaget i sagen, men 14 af dem er døde under retssagen.
Retten har undersøgt 789 anklager i forbindelse med forbrydelser begået på Esma, hvor cirka 5000 mennesker anslås at være blevet dræbt.
Otte af anklagerne omhandlede såkaldte dødsflyvninger, hvor folk blev kastet i havet fra fly.
Det skønnes, at op mod 30.000 modstandere af regimet blev dræbt i perioden fra omkring 1976 til 1983. Militærjuntaen opfandt selv betegnelsen guerra sucia - den beskidte krig - og sagde, at den var nødvendig for at opretholde ro og orden.
Dissidenter og venstreorienterede blev sat i hemmelige fængsler, hvor de blev tortureret og dræbt.
Blandt andre politikere, journalister, fagforeningsledere og advokater blev jagtet af højreekstremistiske dødspatruljer, der havde diktaturets støtte.
/ritzau/dpa