Selvom det ikke er alle, der endnu kender Iben Maria Zeuthens ansigt, kender de fleste hendes charmerende grin, som kan høres på alle hverdage på Mondo på P3.

Mange børn fulgte også med i juledagene, da hun underholdt de mindste fra morgenstunden – og nytårsdag parrede hun fester, der mangler gæster, og gæster, der mangler fester, på P3.

Iben Maria Zeuten har nået mere end de fleste andre 22-årige. Efter hun blev student i sommeren 2004, søgte hun ind i DR, der ledte efter unge vært-talenter.

»Det var virkeligt naivt at tro, jeg kunne komme ind, når jeg tænker over det nu. Min mor sagde, at jeg skulle prøve at søge ind, og det gjorde jeg så,« fortæller Iben, hvis primære arbejdserfaring stammede fra et job som tjener på en kro.

Ansøgningen blev forfattet på Roskilde Festivalen og afleveret med kødsovspletter, hvilket var medvirkende årsag til, at Iben gik videre i optagelsesforløbet.

Ophavskvinden til den kødsovsplettede ansøgning var DR’s talentspottere nødt til at høre mere om. Det var først undervejs i forløbet, at Iben fandt ud af, at det gjaldt en permanent ansættelse. Et treårigt forløb, der skal forme fremtidens tv- og radioværter, og som kendte navne som Andrea Elisabeth Rudolph og Adam Duvå Hall har været igennem.

Blandt 460 ansøgere blev hun valgt ud sammen med Kristian Leth og Emil Nørlund. Siden da har Iben Maria Zeuthen blandt andet været vært på radioprogrammet Missionærerne, tilrettelægger på Clement Direkte og vært på flere børneprogrammer.

Hjemmeboende vært

Imens veninderne tog på højskole, startede Iben som en af de yngste ansatte i DR uden nogen reel ide om, hvad hendes nye job krævede.

»Jeg anede ikke, hvordan man gjorde, da jeg startede som radiovært. Jeg troede, at man skulle tale meget langsomt om morgenen, men der er jo nogle, der har været længe oppe,« griner Iben og gengiver med monoton stemme, hvordan hun lagde ud som vært. Menneskerne omkring hende var også anderledes og en del ældre, end hun tidligere havde været vant til.

»Det var voksne mennesker, der havde børn, som jeg arbejdede sammen med, og jeg boede stadig hjemme,« fortæller Iben, som i starten var en smule chokeret over miljøet i DR.

»Det var nogle virkeligt vilde julefrokoster. Jeg troede jo, at det havde været vildt på gymnasiet, men det overraskede mig meget, hvor voksent og voldsomt det var,« siger Iben.

Hendes første erfaringer som vært blev på radioprogrammet Missionærerne. Men aldersforskellen kom også til udtryk over for de daværende medværter, Emil Nørlund og Kristian Leth, der var fire og tre år ældre end Iben. Det lærte Iben, hvor vigtigt det er at komme godt ud af det med sine kollegaer for at lave et godt program.

»Hvis ikke man er enige med dem, man arbejder sammen med, så skal man ikke være på den redaktion,« forklarer Iben, der syntes, at det første år på DR var hårdt.

Efter en tid som tilrettelægger på Clement Direkte kom Iben Maria Zeuthen ved et tilfælde til casting på børneprogrammet SommerSummarum. Hvis ikke hun havde fået jobbet, var det ikke sikkert, at hun havde fortsat på DR. Men Iben fik jobbet som vært og sendte i seks uger direkte fjernsyn fra det danske sommerland. Siden da har Iben jævnligt lavet fjernsyn til børn og unge, selvom det meste af tiden går som vært på Mondo.

For lidt over et år siden blev Iben kontaktet af Huxi Bach, som hun lærte at kende på Clement Direkte. Han manglede en medvært til et fast radioprogram på P3, og det var et drømmejob for Iben.

»Huxi var blevet ansat som vært på P3 og lavede noget alene. Men han syntes, det var lidt hårdt at være alene, og ville gerne have en medvært. Det passede med, at jeg gerne ville være medvært, og vi havde haft det rigtigt godt sammen tidligere,« forklarer Iben om tilblivelsen af Mondo.

Ingen kedelige opgaver

Det sidste år har Mondo fyldt det meste af Ibens liv, selvom hun også gladeligt kaster sig over børnefjernsyn, når der er tid og mulighed for det.

»Jeg har hele tiden været heldig, og fået lov til at lave noget, som jeg har haft det godt med. Jeg har aldrig haft den oplevelse, at jeg fik nogle kedelige opgaver. Jeg har altid tænkt, når jeg har fået en opgave, at det her kan jeg godt. På alle de job jeg har fået, har der været god kemi og god stemning med kollegaerne. Derfor har jeg følt mig tryg,« fortæller Iben.

Tryghed er den bedst tænkelige forudsætning for at være sig selv, hvilket Iben ser som den væsentligste egenskab for at være en god vært.

Når Iben er blevet tilbud et job, som hun ikke har været tiltrukket af, har hun takket nej, og det er efterhånden sket nogle gange.

Bekymret single

Selvom Iben Maria Zeuthens arbejdsliv adskiller sig meget fra hendes jævnaldrendes, er hendes privatliv som de fleste andre 22-åriges. En stor del af tiden går sammen med veninderne, som stort set har været de samme siden gymnasiet. Iben bor alene i en lejlighed på Frederiksberg og er, de brune øjne og det søde smil til trods, single.

Aldersforskellen til kollegaerne føles en del mere naturlig i dag end for tre år siden, da hun startede som teenager. Når Iben ser tilbage på de seneste tre år af sit liv, er det med godt humør.

»Det eneste, jeg virkeligt, har fortrudt, er, at jeg har brugt så meget tid på at bekymre mig.«

Iben er glad for sitnuværende arbejde, men der er stadig mange andre ting, der trækker. Livet som vært er ikke så vigtigt, at hun ikke kan forestille sig et liv uden.

»Jeg skal helt sikkert noget andet end at være vært på et tidspunkt. Jeg har skrevet på en børnefiktionsserie. Sådan noget kunne jeg virkelig godt tænke mig at arbejde med. Det med at have overblikket, det kunne jeg godt tænke mig. Det er noget andet end det, jeg laver nu,« siger Iben, der overvejer at søge ind på børneforfatterskolen. For hende er det afgørende, at hun laver noget, der er udviklende, og det er ikke nødvendigvis som vært.

»Hvis jeg en dag ikke skal være vært, så finder jeg bare noget andet, og så bliver det lige så godt,« forklarer Iben.

Og planerne kan hurtigt ændre sig. Det har Iben prøvet før, som da hun sendte en kødsovsplettet ansøgning til DR i stedet for at starte på teologi på universitetet, som hun ellers havde planlagt.