En potentiel farlig cocktail af mange forskellige piller og sprøjter er en udbredt udfordring i sundhedsvæsenet, siger sundhedsansatte i en ny rundspørge.
Omkring 1 ud af 17 danskere får mere end fem forskellige receptpligtige lægemidler. Blandt ældre over 74 år er det op mod hver femte i snit og ofte 20 forskellige piller dagligt, viser den seneste opgørelse fra 2021.
- Det kan være enormt svært at afgøre, om en kombination af medicin er til gavn for patienten, om det slet ikke gør nogen forskel, eller om det i værste fald gør skade, siger farmaceut Christian B. Rubek til Videnskab.dk.
Medicin bliver som regel testet enkeltvis. Derfor kender man ikke til de fulde konsekvenser, hvis man giver patienter op mod 20 forskellige præparater om dagen, forklarer han.
I en rundspørge blandt 90 faglige repræsentanter for tusinder af sundhedsansatte peger flere på overmedicinering i sundhedsvæsenet. Rundspørgen er lavet i samarbejde med Gravercentret og fire andre medier.
- Polyfarmaci og medicin, der tages forkert, er hyppigt blandt de mest sårbare af de patienter, der har indvandrerbaggrund, siger oversygeplejerske Hanne Winther Frederiksen, der er forperson for Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje.
Årsagerne er både sprogbarrierer og misforståelser, at patienter blander medicin fra både Danmark og hjemlandet, og at de ofte har en blanding af fysiske og psykiatriske sygdomme.
Omkring hver fjerde psykiatriske patient får en kombination af forskellige typer antipsykotisk medicin, viser tallene, selvom de faglige retningslinjers råd kun er et præparat ad gangen.
Det sker på trods af en øget risiko for alvorlige bivirkninger, og selv om “man burde forsøge at undgå det”, fortæller psykiater Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab.
De praktiserende læger oplever uhensigtsmæssig medicinering på næsten daglig basis.
De er endda selv ansvarlige for det, fortæller Cees Stavenuiter, læge og medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Almen Medicin.
- Blandt lægerne er der ofte tvivl og uenighed om, hvilke præparater, der reelt gavner patienten, siger han til Videnskab.dk.
De sundhedsansatte peger i rundspørgen på flere forklaringer på polyfarmaci, som dækker over fem eller flere lægemidler til en enkelt patient. Forskellige sektorer deler ikke viden om patienterne, læger vil undgå klager, IT-systemer taler ikke sammen og ingen tager ansvaret for at gennemgå patienternes samlede mængde recepter.
Desuden stiger danskernes levealder, påpeger farmaceut Christian B. Rubek.
- Flere borgere bliver ældre, og dermed er der også flere, som har flere sygdomme. Det vil sige, at der er større risiko for, at man bliver behandlet med enormt mange forskellige lægemidler samtidig.
Forskere og ansatte i sundhedsvæsenet forsøger i stigende omfang at mindske forbruget.
Plejehjem er et af de steder. Charlotte Vermehren er chef for Klinisk farmaci på Region Hovedstadens Apotek, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og har lavet en række indsatser med medicingennemgang i ældresektoren.
- Når vi gennemgår plejehjemsbeboeres medicin, så opdager vi, at langt størstedelen af dem er heftigt medicinerede, og halvdelen af alle vores ændringsforslag handler om “seponering” - at fjerne et eller flere lægemidler, siger hun.
Forskningsleder og ledende overlæge, Daniel Pilsgaard Henriksen, står bag et andet forsøg på Telefarmakologisk Ambulatorium på Odense Universitetshospital.
På syv år har klinikken i samarbejde med læger gennemgået godt 600 patienters medicin. Ii hvert femte tilfælde har det ført til enten lavere doser eller færre præparater.
- Vi har konstateret, at vi kan reducere antallet af lægemidler hos enkelte patienter, uden at det øger risikoen for en forværring af deres sygdom, siger Daniel Pilsgaard Henriksen.
Grundlæggende mangler der en tydelig placering af et ansvar for patientens samlede medicin-ordinering, siger farmaceut Charlotte Vermehren, som har været med til at rådgive læger og sætte fokus på multi-medicinering.
- Internt i sundhedsvæsenet er vi stadig uenige om, hvem der egentlig har ansvar for at løse det.