Kampe mellem amerikanske soldater og Taleban-oprørere kostede søndag 16 civile livet nær byen Jalabad i den østlige del af Afghanistan, oplyser det amerikanske militær. 25 civile blev såret i kampene, der brød ud, efter en selvmordsbomber kørte sin bil ind i en militærkolonne.
Flere af de sårede siger ifølge AP, at de blev ramt, da de amerikanske soldater åbnede ild efter selvmordsangrebet.
Det amerikanske militær skriver i en udtalelse, at soldaterne åbnede ild i selvforsvar, men det oplyses ikke, om de civile blev dræbt af bomben eller den efterfølgende skudveksling.