To piger med hennafarvet hår hopper i takt til en tung bas, der dunker sig vej fra højtalerne på en ballonklædt ladvogn. Deres ansigter flækker i tandvisende smil, mens de strør konfetti ud over hinanden. Midt på vejbanen ved Nørreport.

Her befinder de sig sammen med omkring 1.500 andre. Til demonstration for Ungdomshuset, hvor de sidste murbrokker kort derfra er ved at vælte. Men det præger ikke umiddelbart stemningen i menneskemængden, der har samlet sig på Nørreport Station i København denne tirsdag ved 16-tiden.

Store folkeskoleelever blæser sæbebobler i vinden. Sparker plastikfodbolde langt op over hovederne på deres næste. Og slipper balloner løs i det fri. Der er varslet fest i gaden. Og hvis nogen ikke allerede har forstået budskabet, så gør de det, da en ung mand råber i mikrofonen fra ladvognen:

»NØRREPOOOORT! Ska vi ha en fucking gadefest eller hva ?«

»YEAH,« gjalder forsamlingen som med én stemme.

Rytmerne fra ladvognens medbragte musik går i knæene på voksne og unge, der twister og vrider sig i regnen på Nørreport i knap en halv time, mens slangen af mennesker vokser sig stadig større. Så sætter vognen i gang. Destination Christiania, lyder det fra en unge kvinde på ladvognen.

Mængden af mennesker snor sig langsomt ned gennem Gothersgade.

Musikken brøler, mens enkelte danser ud og forsøger at hive tilskuere ind i mængden. Men de danser ikke for langt væk. Demonstrationen er pakket helt ind af kampklædte betjente, der står med hjelme i hånden og udtryksløse ansigter på behørig afstand af demonstranterne. Over demonstrationen svæver en helikopter, og hollandske, svenske og danske hollændervogne spærrer alt af, så der kun er en vej at gå. Over Knippels Bro og ned ad Prinsessegade mod Christiania.

»I går græd vi. I dag er vi samlet for at finde styrke,« råber en ung kvinde fra ladvognen, og der bliver hujet til svar.

»Vi er blevet smidt ud hjemmefra, så nu er vi nødt til at være her på gaden,« gjalder den unge kvinde på vejen gennem Christianshavn, hvor beboere stimler sammen på altanerne for at betragte skuet.

Ladvognen standser, og der varsles varm suppe i Månefiskeren.

»Nu skal vi ind og snakke. Vi skal planlægge, hvad vi gør for at stoppe denne højredrejning af samfundet,« runger det fra højttalerne, mens folk siver væk. Nogle for at slubre en skål suppe i sig, andre for at tage hjem, mens dagens sidste opfordring lyder fra ladvognen:

»Det er ikke slut. Kampen fortsætter.«