Opdateret kl. 19:17
Den 100-årige krigsveteran fra Anden Verdenskrig Tom Moore, der indsamlede et stort millionbeløb til det britiske sundhedsvæsen sidste år, er død.
Det meddeler hans døtre i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Tom Moore blev i sidste uge indlagt, efter at han var blevet smittet med coronavirus.
- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores kære far, kaptajn Tom Moore, er død, skriver hans døtre, Hannah og Lucy, i en udtalelse.
Tom Moore formåede at indsamle næsten 33 millioner pund - omkring 270 millioner kroner - til det britiske sundhedsvæsen under coronakrisen. Han blev siden slået til ridder af dronning Elizabeth II.
Indsamlingen fandt sted sidste år, kort tid inden Tom Moore fyldte 100 år, hvor han kastede sig ud i en opsigtsvækkende udfordring.
Han ville gå 100 gange frem og tilbage i sin have i Bedfordshire - kun ved hjælp af sin rollator og sin viljestyrke.
Udfordringen skulle tiltrække opmærksomhed til ansatte i den britiske sundhedssektor, der har været presset under udbruddet af coronavirus.
Britiske medier - og siden medier i flere dele af verden - skrev om den 100-årige kaptajn og hans indsamling.
Og i takt med at Tom Moore tilbagelagde meter efter meter i sin have, strømmede donationerne ind.
Præstationen fik premierminister Boris Johnson til at opfordre dronningen til at slå Tom Moore til ridder. Det skete ved en ceremoni i juli sidste år ved Windsor Castle.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.