Xingu-folket i Amazonas tabte onsdag deres forsøg på at stoppe for den gigantiske Belo Monte dæmning ved en brasiliansk domstol. Dæmningen vil oversvømme 500 kvadratkilometer af deres land.
I september besluttede en federal dommer, at byggeriet skulle stoppe, fordi det ødelæggerne fiskeriet i floden. Den ordre er nu afvist i en delstatsret. Xingu-folkets har erklæret dæmningen krig til døden.
Tvisten drejer sig om, at Xinguerne ikke har været konsulteret, før beslutningen om byggeriet blev taget. Domstolen afviste indvendingen og stop-ordren med stemmerne 2-1.
Dommer Maria do Carmo Cardoso udtalte samtidig i henhold til nyhedsbureauet AFP, at selvfølgelig har de oprindelige folk ret til at blive hørt, men det behøver ikke være før beslutningen tages, og deres udsagn i øvrigt kun er vejledende.
Belo Monte
Belo Monte dæmningen skal producere 11.000 megawatt og bliver en af verdens absolut største. Kapaciteten svarer til 11 procent af Brasiliens aktuelle kapacitet. Bygningen, der allerede er i gang, forventes at give jobs til 20.000 mennesker.
Skovfolket siger, at projektet vil ødelægge deres livsstil og naturen. 16.000 Xinguer bliver direkte fordrevet fra deres traditionelle skovområder. Dæmningen vil påvirke 40.000 mennesker, mener miljøorganisationer og Xinguerne selv.
Næste skridt bliver Brasiliens Højeste Ret. Bag appellen står den federale anklager i delstaten Para, der skal huse dæmningen. Den instans støtter Xinguerne og titusinder af protesterende Brasilien over i, at det oprindelige folk ikke er blevet hørt. Kravet herom står i grundloven.
Den siddende præsident Dilma Rousseff er varm tilhænger af kraftværket. Hun og regeringen siger, at dæmningsbyggeriet ikke vil påvirke Xinguernes oprindelige områder. I øvrigt vil man gøre sig umage for ikke at ødelægge natur og miljø.
[pagebreak]Samme sker andre steder
FN har en deklaration fra 2007 om beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, som de fleste lande har underskrevet. Der er 370 millioner mennesker klassificeret som oprindelige verden over.
Deklarationen er sådan set ikke bindende. USA har indtil 2010 strittet imod underskrivelse af deklarationen af juridiske grunde, men har bøjet sig for pres fra sine oprindelige folkeslag (native americans).
Barack Obama mente, at ved at underskrive deklarationen, ville man få mulighed for at tildele indfødte amerikanere mere jord og dermed gøre en indsats for at begrænse kriminalitet og socialt armod i den befolkningsgruppe.
Også Canada, new Zealand og Australien skrev under for et år siden.
Malaysia
I Malaysia kører en sag svarende til den brasilianske, hvor Bakun dæmningen er stridsemnet. Her har en føderal domstol enstemmigt i september afvist oprindelige folks klage over et hydroelektrisk værk. Folkene i Sarawak vil have mere kompensation for at afgive deres jord.
I Sarawak udtalte domstolen, at hvis de oprindelige vil have flere penge for deres jord må de finde ud af det ved en voldgift. Dæmningen, der blev påbegyndt i 1997, har koster 2,3 milliarder dollars og har allerede skabt et vandreservoir på 675 kvadratkilometer.
Bakun sagen i Malaysia har kørt i 10 år. Den er også på vej imod landets Højeste Ret både hvad angår lovlighed under grundloven og kompensation.
Der er i henhold til Jurist.org, udgivet af juridisk fakultet i University of Pittsburg, for tiden 100 sager om oprindelige folks jordrettigheder i Malaysia ved lavere retsinstanser.