Mozambique har tilbudt brasilianske farmere at overtage seks millioner hektarer landbrugsjord i 50 år for en symbolsk betaling. Det svarer til halvanden gang Danmarks størrelse.
Jorden skal bruges til dyrkning af soya, bomuld og majs. Sagen er, oplyser Mozambiques myndigheder, at farmerne i Brasilien har været rigtig gode til at opdyrke deres land indre jord i Mato Grosso.
Billigt
Mozambique landbrugsminister José Pacheco har i henhold til nyhedsbureauet MercoPress i Montevideo tilbudt jorden i 50 år med sikkerhed for at kunne forny yderligere 50 år. Prisen skulle være 130 kroner pr hektar om året.
Jorden ligger i fire provinser i det nordlige og underudviklede Mozambique. Der er tale om Niassa, Cabo Delgado, Nampula og Zambézia.
Brasilien har gennem de seneste 30 år fornyet sin landbrug, således at landet i dag er en af verdens førende eksportører af fødevarerprodukter.
MIljø ikke et problem
Lederen af bomuldproducenternes organisation i Mato Grosso udtaler til en brasiliansk avis, at det er et godt projekt, blandt andet fordi det er let at få miljøtilladelser.
Fordelen er, at jord i Brasilien er blevet meget dyr, og der skal tilladelser til at rydde skove og natur. Ydermere er transportomkostningerne til markedet i Kina meget lavere, forklarer Carlos Ernesto Augustin.
Kina er i den største aftager af soya and andre landbrugsprodukter fra Brasilien.