Der skal gøres noget ved, at mange danskere bliver ramt af stress, mener Christian Juhl (EL). En hovedbekendtgørelse vil være vejen frem, ligesom der mangler kompetenceløft flere forskellige steder.
Der skal politisk handling til, hvis stressproblemet ikke skal blive ved med at være et stort problem på de danske arbejdspladser. Det mener ihvertfald Enhedslisten.
Avisen.dk har beskrevet, hvordan danskere i hobetal rammes psykisk, når de går på arbejde. En undersøgelse fra LO foretaget af Epinion viser, at hver femte dansker har meldt sig syg af psykiske påvirkninger på arbejdet.
Ligeledes tager 14 procent dagligt eller ugentligt medicin, fordi de har det psykisk dårligt.
Arbejdsmiljøordfører hos Enhedslisten, Christian Juhl, kalder tallene for 'alvorlige'.
- Det ligner en epidemi. Man forventer, at folk løber meget hurtigere, end de skulle før. Det giver et pres, hvis arbejdsmængden overstiger arbejdstiden, siger Christian Juhl til Avisen.dk.
- Det hele handler om robuste medarbejdere, hvor det burde handle om robuste arbejdspladser. Der er nogle steder et brutalt arbejdsmiljø, siger Christian Juhl.
Lav en bekendtgørelse
Står det til Christian Juhl, er vejen frem at lave en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Sådan en bekendtgørelse har man allerede i Sverige.
Herhjemme er det fysiske og psykiske arbejdsmiljø formelt sidestillet i arbejdsmiljøloven. Det vedtog et flertal i Folketinget i 2013. Men Christian Juhl savner, at man tager det næste skridt og laver en bekendtgørelse.
- I dag står det bare i loven, men det er ikke udbygget. Vi har andre hovedbekendtgørelser om eksempelvis støj, fysiske belastninger og kemikalier, der alle er udbygget i arbejdsmiljøloven med eksempelvis vejledninger til arbejdsgiveren, siger Christian Juhl.
Bekendtgørelserne er ment som et supplement til arbejdsmiljøloven. De skal gå i dybden med, hvordan målene i loven skal omsættes til resultater - herunder hører især vejledning til virksomhederne. Også fra fagbevægelsens side efterspørges en hovedbekendtgørelse, har LOs næstformand Morten Skov Christiansen oplyst til Avisen.dk.
Christian Juhl mener, at der i høj grad mangler uddannelse blandt lederne, når det gælder om at forhindre og forebygge stress. Ifølge ham kan et løft af kompetencer hos arbejdsmiljørepræsentanten også være på sin plads.
Det lovmæssige grundlag for at regulere arbejdsmiljøet skal også styrkes, hvis det står til Enhedslisten. Her skal Arbejdstilsynet have bedre muligheder for at kontrollere det psykiske arbejdsmiljø.
Rådgiver: Find balancen
Orla Dahl arbejder med at rådgive virksomheder i psykisk arbejdsmiljø hos firmaet Jobcare, der er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Han nævner især stigende effektivitetskrav som en af årsagerne til, at mange melder sig syge af stress.
- Mange virksomheder har godt styr på, hvad der skal ske, når skaden er sket. Der er det især de mellemstore og store virksomheder, der har det på plads. Alligevel er der også mindre virksomheder, der håndterer det godt, fordi de har et større kendskab til hinanden, siger Orla Dahl til Avisen.dk.
Håndteringen, når stress rammer, er ikke det vigtigste sted at sætte ind, mener Orla Dahl. I stedet skal man kigge på at forebygge, og her er det vigtigt, at der bliver kigget både på det private og arbejdet.
- Kigger jeg på de yngre generationer, lever de en tilværelse, der er med til at forøge stress. De skal nå det hele med villa, vovse og volvo, inden de bliver 30. Der er et højt ambitionsniveau, som på mange måder er rigtig positivt, men som også er med til at øge presset, siger Orla Dahl.
- Du kan helt sikkert også finde arbejdsbetinget stress, men de eksempler jeg ser, hvor folk virkelig 'crasher', det er, når der er pres på både på arbejdet og derhjemme. Så man skal kigge mere bredt på, om man er ved at lægge en livsstil både privat og arbejdsmæssigt, der er med til at accelerere problemet, siger Orla Dahl.
Han forklarer, at nyere forskning peger på, at det især er vigtigt at sørge for, at folk hurtigt kommer tilbage på arbejde.
- Meget er forbundet med skyld og straf. Uanset hvor ansvaret ligger, vil den enkelte person sidde tilbage og tænke, at de ikke har slået til. Hvis man sidder hjemme for længe med de tanker, er det svært at vende tilbage. Det handler derfor om at have god kontakt om, hvordan og hvornår medarbejderen bedst muligt vender tilbage til jobbet, siger Orla Dahl.