Hvis nyuddannede bachelorer har kompetencerne i orden, så behøver de ikke bruge flere år på universitetet.

Omtrent sådan er holdningen i seks ud af ti virksomheder ifølge en rundspørge blandt 359 virksomheder, som tænketanken DEA har foretaget.

Det skriver Berlingske.

"Det er en myte, at danske virksomheder ikke ønsker akademikere ansat, og de ligner faktisk virksomhederne i England og Sverige mere, end vi troede. Der kommer halvdelen af bachelorerne direkte ud på arbejdsmarkedet," siger Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA, til Berlingske.

Når virksomhederne i dag ikke ansætter bachelorer, så skyldes det, at de ikke ved, hvad bachelorerne kan, og at der er masser af kandidatuddannede at tage af.

Bjarne Lundager Jensen mener, at universiteterne bør gøre bachelorerne mere erhvervsrettede. Samtidig skal arbejdsmarkedets parter blive enige om et differentieret lønniveau for de to grupper.

Dårlig ide, lyder det fra akademikernes hovedorganisation, AC.

"I modsætning til England og Sverige har danske små og mellemstore virksomheder slet ikke samme tradition for at oplære og uddanne bachelorer," forklarer afdelingschef Niels Lykke Jensen.

"Kommer man ud med en BA i historie og skal være kommunikationsmedarbejder på et slagteri, er det begrænset, hvor meget man lærer. Den uddannelse, man går glip af, bliver ikke opvejet af at arbejde i virksomhederne," siger han til Berlingske.

Dansk Industri mener også, at samfundet gør klogest i at holde fast i den nuværende uddannelsesstruktur.

"Som hovedregel skal vi satse mere og ikke mindre på uddannelse. Det kan give mening at gøre eksempelvis de merkantile og humanistiske uddannelser mere erhvervsrettede på bachelordelen, men en civilingeniør eller en læge er altså ikke parat til at komme ud på arbejdsmarkedet efter tre år," siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof.