Klokken 17.33:
Den konservative Henriette Kjær kan godt lide SF’s Villy Søvndal. Det siger hun, da Søvndal har holdt sin ordførertale, som i lange stræk bygger på S-SF planen Fair Løsning.
Og så på besparelser ude i kommunerne. Nedskæringer i Silkeborg, i Vejle og i Kolding er med i Søvndals tale. Der er fyringer, fortæller Villy Søvndal.
Den vil Henriette Kjær ikke købe. Hun prøver i stedet at nagle Søvndal op på, at antallet af offentlige ansatte er steget.
Det er lige stikordet til at få Villy Søvndal på banen med det tilbud, som han efterhånden har stillet så mange gange, men som så få har sagt ja tak til.
”Henriette, vil du ikke ud og køre en tur med mig? Jeg har spurgt statsministeren og han har sagt nej,” tilbyder Villy Søvndal og får tilføjet, at han også holder meget af Henriette Kjær.
”Vi kunne køre til Silkeborg, til Vejle og til Kolding. Og så kunne vi se, om der har været nedskæringer, som jeg siger eller om det er, som Henriette Kjær siger, at her er ikke skåret.”
Men hun er kold, der er ingen køretur.
”Nu holder jeg mig til fakta frem for fornemmelser,” siger Kjær.
Som med Thorning-Schmidt har regeringspartierne aftalt, hvad der skal satses på: Søvndals omgang med tal – især den om de 24 milliarder, der kun var fire og så blev til nul – skal nævnes igen og igen. Og så skal han tirres.
Regeringen siger om Villy Søvndal, at han kan blive sur – så han skal gøres sur. De prøver både at tirre ham please ham overdrevent. Det samme som Søvndal selv gjorde overfor Fogh dengang, der var en, der hed Anders Fogh Rasmussen i dansk politik.
Men det lykkes ikke – Søvndal bliver ikke rigtigt sur. Han skærper stemmen, hæver den af og til, men ikke meget. Og så slår han også på sine egne.
Det er DF’s Peter Skaarup, som vil høre, om Søvndal også mener som Kamal Qureshi, som har skrevet i Politiken, at DF mener, at alle muslimer er pest og at de vil forskelsbehandle homoseksuelle.
”Vil Villy sige til sine MF’ere, at det ikke kun er bragesnak, når SF ikke vil dæmonisere DF? At det også gælder, når man skriver indlæg i Politiken?”
”Bestemt,” siger Villy Søvndal og fortsætter: ”DF’ere er ikke dårligere end SF’ere, vi er bare rygende uenige.”
Under Søvndals optræden er der flere, der går ud af salen. Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl skal en tur i kiosken – en maraton-debat som denne kræver sukker – og i det hele taget er stemningen ved at løsne lidt op.
For soldaterne er sat – banen er kridtet op: Det er S-SF-R og Enhedslisten mod VKO og Liberal Alliance. Der flyttes ikke en stavelse i et argument, der bøjes ikke et eneste synspunkt. Det er stål mod stål.
Det eneste nye er et af de angreb, som VKO igen og igen sætter ind mod rød stue: Samarbejdet med fagbevægelsen. Det startede tidligt, da Venstres Peter Christensen udnævnte LO’s Harald Børsting som den reelle leder af oppositionen.
Det fortsatte, da Pia Kjærsgaard flere gange nævnte LO’s annoncer, som blev trukket tilbage tirsdag og flere gange er det blevet nævnt, at S-SF har deponeret deres bevægelsesfrihed ovre hos LO.
Helle Thorning-Schmidt gik til modangreb og kunne ikke forstå, at man talte så hånligt om parterne og den danske model.
Det er fortsat her ud på dagen og under Søvndal er der flere, der igen og igen nævner samarbejdet med fagbevægelsen.
Søvndal er ved at være færdig. Hver ordfører har en time til debat - Søvndals er ved at rinde ud, så han må ned fra talerstolen – uden at få nogen med ud at køre. Henriette Kjær vil ikke – i stedet starter hun på sin tale, mens endnu flere siver ud.
Helle Thorning-Schmidt går over til Villy Søvndal og Ole Sohn – de ser tilfredse ud. Det gør Pia Kjærsgaard også – hun går over til regeringsbænken og stryger Per Stig Møller gennem håret. Han ser forundret op – hvad skete der der?
Ikke noget. Hun ville bare drille.