Klokken 12.21:

Søvndal: Løkke er arrogant. Løkke: Det kan du selv være! 

Peter Christensen har sat sig ned igen, Helle Thorning-Schmidt har holdt sin ordførertale, stillet forslag om at rulle spareplanen tilbage og er klar til at blive ’ristet’ af oppositionen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen beder om ordet.

Helt uden for nummer. Statsministeren åbner debatten, sætter sig ned og lytter hele dagen, mens hans løjtnanter slås med oppositionen og så tager han ordet til allersidst igen.

Men ’plejer’ er sendt på plejehjem i dansk politik lige nu, så Løkke hopper op på talerstolen:

”Jeg ved godt det er usædvanligt, men nu må vi gøre med den myte, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser. Det har regeringen ikke. Og det er på sin plads at få bragt ind i debatten. Fair nok at vi er uenige og fair nok at vi er uenige om, hvad der er fair. Men det er ikke fair at den politiske debat foregår på en falsk præmis,” siger Løkke.

Den køber oppositionen ikke.

En efter en ryger de op – Helle Thorning-Schmidt vil vide, hvad Løkke Rasmussen selv har fået i skattelettelse og så er det VK-bænkenes tur til at råbe ’buh’ og ’narj’. Villy Søvndal remser alle besparelserne op og vil vide, om Løkke overhovedet lever i virkelighedens verden.

Løkke kigger ned på Søvndal med de der nye iskolde øjne, han har tillagt sig og siger, at han bare vil have afklaret fakta. Så kan de diskutere politik senere. Men at Søvndal må have lidt mere at komme med.

”Jeg vil gerne advare statsministeren mod den arrogance – han skal ikke bestemme, hvad vi skal diskutere. Og så viser regeringens egne beregninger jo, at skattelettelserne fra sidste år først er fuldt finansieret i 2019,” siger Søvndal.

Inden det har Løkke fortalt, at skattelettelserne i 2004 var finansieret af det råderum, som Nyrup-regeringen fra 1993-2001 havde været så venlige at efterlade og at skattelettelserne i 2007 blev betalt af grønne afgifter og arbejdsmarkedsbidrag.

Men skattelettelserne fra sidste år vil han ikke tale om – udover at de begynder at give penge i statskassen fra 2013.

Mens oppositionen kører på, at de først er betalt i 2019.

Det handler om økonomi, om økonomi og om økonomi.

Og om ny regering. Så  da Helle Thorning-Schmidt har stillet et par spørgsmål til Lars Løkke, er det Pia Kjærsgaards tur.

Hun roser Løkke for at give Helle Thorning-Schmidt en ’økonomisk belæring’ og spørger Løkke, om han mener, at Helle Thorning-Schmidt kan blive statsminister, når hun efter Pia Kjærsgaars mening er så dårligt funderet økonomisk?

Så er det S-SF og Enhedslistens tur til at sige ’buh’ og ’narj’ og ryste på hovedet.

Det er sådan et rigtigt medløber-spørgsmål  – som de partier, der står hinanden nær, stiller for at hjælpe hinanden. Løkke kan ikke holde smilet tilbage og siger, at han af hensyn til tiden ikke vil svare på om han mener, at Helle Thorning-Schmidt har statsminister-værdighed.

Nede i salen har udviklingsminister Søren Pind rejst sig. Han er broder i ånden til Peter Christensen, for bare et par år siden var de begge ude i den koldeste kulde, men med Løkke ved roret er de kommet til ære og værdighed. Pind begynder at gå rundt, nej, det er ikke rigtigt, han går ikke, han spankulerer. Få kan som Pind spankulere – han kan gøre det så langsomt, at der dannes kø i de smalle gange mellem socialdemokraternes pladser og ministerbænkene. Partifællen Torsten Schack-Petersen må trippe for at komme ned i Pinds tempo. Det gør han gerne. Pind er blevet en stor mand.

Løkke er ved at være færdig – men har lige endnu et dolkestød til oppositionens kritik på vejen ned, da han skal karakterisere sparepakken:

”Det er den mest lige og retfærdige i dansk politisk historie.” siger han og så har Socialdemokraternes Henrik Sass-Larsen fået nok:

”Bankdirektør Peter Straarup fra Danske Bank fik 400.000 i skattelettelse. En familie med fire børn mister 23.000 – er det lige og retfærdigt?”

Han mener nej.

Løkke går ned og overlader pladsen til Helle Thorning-Schmidt igen