Klokken 16.00:
”Det er meget socialdemokratisk at tro på alt, hvad der står på DR’s hjemmeside.”
Pia Kjærsgaard er på talerstolen som ordfører og lige pludselig bliver DR en del af afslutningsdebatten. Ikke fordi P2 nu skal nedlægges – som konservative i øvrigt går rundt og skummer over på Christiansborgs gange, da det rammer kernevælgerne i sjælden grad – men på grund af en artikel på DR’s hjemmeside.
Det er socialdemokraten Rasmus Prehn, der henviser til artiklen, hvor en mor med et handicappet barn siger, at hun vil miste 13.000 om året med regeringens spareplan.
Det afviser Pia K.:
”Det gælder kun for ’nye’ familier, ikke for de, der allerede er på ordningen,” sagde hun om ordningen, hvor tabt arbejdsfortjeneste erstattes med det, man får ved at gå på plejeorlov.
Og så kalder formanden for Dansk Folkeparti ellers DR’s hjemmeside for en ’propaganda’-hjemmeside, mens Rasmus Prehn kalder nedskæringerne på familier med handicappede børn for ”regeringens kræftskat.”
”At kalde det en kræft-skat er usmageligt, hr. Rasmus Prehn,” lyder Kjærsgaards replik.
Oppositionen har besluttet at spørgsmålene til DF’s formand skal gå på det sociale. På DF’s selvforståelse som et parti, der tager sig af de svageste og igen og igen spørger både socialdemokrater, SF’er, radikale og Enhedslisten om det rimelige og retfærdige i, at de, der ikke var en del af forbrugsfesten nu også får regningen.
Eller som Villy Søvndal plejer at sige: ”Dem, der drak tættest under festen, skal også betale regningen.”
Det er en af oppositionens slaglinjer – på linje med regeringens ’vi har samlet regningen opefter krisen.”
Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen vil have Pia K. til at love, at DF ikke tager penge fra førtidspensionisterne, når der skal forhandles førtidspensionsreform til efteråret – og så vil Schmidt-Nielsen også høre, hvorfor vælgerne skal kunne stole på DF?
”I januar sagde I, at I ikke ville forringe dagpengene – og nu har I selv foreslået det?”
Pia K. glider af – henviser til, at Enhedslisten jo altid har stået udenfor forlig og derfor ikke kender til at have ansvar. Det havde de nu jævnligt under Nyrup-regeringen – det var dengang, Pia K. og DF stod uden for døren.
Men det er selvfølgelig en del år siden.
Pia K. forstår ikke, at f.eks. Enhedslisten ikke er mere taknemmelige over DF’s indsats:
”Der mangler lidt accept og respekt i forhold til DF. I burde sige til os, at I er taknemmelige over at vi har skånet folk på folkepension, folk på SU, på førtidspension, ja, alle dem på overførselsindkomster.”
Den falder ligesom til jorden.
Og så ankommer Lene Espersen. Hun er iført den mørkerøde kjole, hun havde på, da hun blev valgt til partiformand i 2008. Det var dengang, konfettien dryssede ned fra Bella Centers loft, det var dengang, Tina Turners ”Simply the Best” gjaldede ud over begejstrede konservative og det var dengang, konservative havde to-cifrede resultater i meningsmålingerne.
De toner er ligesom forstummet og Lene Espersen sætter sig ned mellem Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen.
På talerstolen er Kjærsgaard ved at være færdig – hendes time er gået – og sidste spørger er løsgængeren Pia Christmas-Møller, som forlod de konservative i protest mod VKO’s behandling af flygtningebørn.
Pia Christmas-Møller har aldrig – som i aldrig – kunnet leve med det tætte samarbejde med Dansk Folkeparti og hendes spørgsmål er da også ualmindeligt spidst:
”Hvor meget forventer man, at familier med handicappede børn skal bidrage til genopretningen?”
Kjærsgaard svar er, at alle skal bidrage – men efterhånden er hun blevet noget mør over sagen om familierne med handicappede børn, så hun gentager, hvad hun tidligere har sagt:
”Vi vil følge det her nøje.”
Det er en flig af en indrømmelse til oppositionen.
Og så er det tid til at Kjærsgaard skal ned fra talerstolen.
”Tak, fru Pia Kjærsgaard,” siger SF’s Holger K. Nielsen, som sidder i formandsstolen og tilføjer:
”Det er godt nok mange papirer, du har med.”
”Ja,” siger Kjærsgaard og samler papirerne og går ned og overlader talerstolen til SF’s Villy Søvndal.