Hvis du er til tårn og blyindfattet glasmosaik, så kan du for knap 3,3 millioner kroner få drømmen mere end opfyldt.
Foruden tårnet og mosaik-vinduerne, så følger der nemlig en hel kirke med i handlen.
Det er den gamle Nazarethkirke i nordjyske Hjørring, som netop er kommet til salg, skriver boligmediet Boliga.dk.
Det tidligere sted for tilbedelse fungerede fra 1903 som samlingspunkt for Metodistkirken i området, men det ophørte i 2005, hvor den blev købt af de nuværende ejere.
Det gode ved kirken er, at den allerede er forvandlet til bolig. Den er nemlig gennemrenoveret, men med respekt for mange af de originale deltaljer.
For 3.295.000 kroner - minus det ejendommen kan handles ned - får man 146 kvadratmeter bolig på første sal. Her der loft til kip og en ekstra indbygget etage, hvor der er to værelser.
I stueetagen er der et erhvervsareal på 112 kvadratmeter, hvor der i øjeblikket er kontor og showroom.
Fra tårnet er der selvfølgelig udsigt udover byen, og hos naboen løber den hjemmebryggede øl i hanerne hos bryghuset og spisestedet Vendia.
Se den gamle Nazarethkirke her