Hvor kommer vi egentlig fra allesammen? Det er et simpelt spørgsmål, som har vist sig at have et omend meget kompliceret svar.
Men nu er forskerne nået en anelse tættere på at forstå vores oprindelse. Et internationalt forskerhold med danskere iblandt har nemlig kortlagt arvematerialet af skelettet fra en russisk mand, der levede for 37.000 år siden. Manden er kendt som ”Kostenki-manden”, fordi han blev fundet i byen Kostenki i Rusland.
De nye analyser har afsløret, at vi danskere – samm en med svenskerne, finnerne og russerne – genetisk set er mere europæiske end spaniere, franskmænd og tyskere. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se et billede af Kostenki-manden:
Kortlæggelsen af det 37.000 år gamle genom kaster faktisk et helt nyt lys over, hvem vi er som europæere. Det fortæller studiets danske islæt, professor Eske Willerslev, leder af Center for Geogenetik ved Københavns Universitet.
»Genetisk set er det en europæer - han er tættere på nulevende europæere end på nogen andre mennesker i verden, og det betyder, at nogle af de allertidligste mennesker i Europa faktisk er vores forfædre,« siger Eske Willerslev til Videnskab.dk.
Læs også hos Videnskab.dk: Sex med neandertalere gjorde europæere fede
»Han er tættere på danskere, svenskere, finner og russere end franskmænd, spaniere og tyskere, så man kan faktisk sige, at vi er mere ur-europæiske.«
Ud over at vise, at skandinavere er de nulevende folk, som Kostenki er tættest på, viser de nye analyser desuden, at alle de europæiske komponenter, inklusive dem fra Mellemøsten, allerede var til stede med de første europæere.
Det betyder med andre ord, at det fra et genetisk synspunkt ikke giver mening at tale om danskerne som et afgrænset folk.
Læs også hos Videnskab.dk: Mysterium: Stammer nyfundet DNA fra rummet?
Som om det ikke var nok, er der faktisk endnu mere viden at komme efter i Kostenki-manden.
Han kan nemlig også afsløre en adskilt linje mellem vores forfædre og nutidens asiater. Denne linje er langt mere præcis, end hvad man hidtil har kunnet konstatere om ’splittet’.
»Vi kan nu direkte datere splittiden mellem asiater og europæere,« siger professor Rasmus Nielsen fra Københavns Universitet og University of California, Berkeley i USA, som også har deltaget i studiet, til Videnskab.dk.
Læs også hos Videnskab.dk: Russere: Vi har fundet plankton på ydersiden af rumstation
Genomet sætter dermed en streg i sandet for 37.000 år siden, hvor linjerne må være opdelt, forklarer Rasmus Nielsen.
Og dén opdagelse bliver endnu mere interessant af et andet fund – et 45.000 år gammelt genom fra Ust' Ishim i Si birien – som blev offentliggjort for blot 14 dage siden, og som sætter grænsen fra den øvre ende.
De sidste to uger har dermed givet svar på et af de store spørgsmål i menneskets historie, så man nu har et vindue på ’kun’ 8.000 år, inden for hvilke europæere og asiater splittede op.
Læs også hos Videnskab.dk: Europæerne får ny forfader