Hvis du, når du er 50 år, sørger for at undgå fem vigtige risikofaktorer, så øger du sandsynligheden for at leve mindst ti år længere.
Derudover forbliver du formentlig fri for hjerte-kar-sygdomme i længere tid.
Og det gælder, både hvis du er kvinde eller mand.
Det viser et nyt studie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift The New England Journal of Medicine, og som danske befolkningsdata indgår i. Det skriver Videnskab.dk.
– Det her studie er vigtigt, fordi det viser, at du kan vinde mindst ti år til dit liv, hvis du undgår de her ’big five’. Det er pænt mange år, og det overraskede mig faktisk, siger overlæge og professor Allan Linneberg til Videnskab.dk.
Han er leder ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og har været med til at levere dansk data (befolkningsundersøgelser samlet ind i 1980’- og 90’erne, red.) til den internationale undersøgelse.
De fem risikofaktorer – ’big five’ – som Allan Linneberg henviser til, er:
• Rygning
• Forhøjet blodtryk
• Højt kolesteroltal
• Diabetes
• Over- eller undervægt
Studiet er »superspændende«, selvom det ikke er så overraskende, siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen samt overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital og professor i kardiologi ved Københavns Universitet.
– Studiet bekræfter det, vi har troet. Men nu har vi solide data på det, siger han og tilføjer, at det virkelig understreger vigtigheden af at fokusere på de her risikofaktorer.
– Nu fokuserer forskerne på at starte ved 50-årsalderen – men tænk på, hvad der sker, hvis du allerede tidligere i livet undgår dem? Så måske vi kan tænke det ind som vigtigheden af tidlig forebyggelse, for måske vi kan vinde endnu flere år, påpeger han overfor Videnskab.dk.
Ifølge Allan Linneberg er studiet spændende, fordi det giver den enkelte handlemulighed for at leve ikke bare længere, men også bedre – ved at undgå de her fem risikofaktorer.
– Meget kan ændres ved livsstil, siger han.
For ryger du ikke, spiser du sundt og bevæger dig, er risikoen mindre for de her sygdomme.
– Dog kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med medicin – for eksempel ved forhøjet kolesteroltal eller højt blodtryk. Det må man tale med sin læge om, understreger han også.
Ifølge Gunnar Gislason er det som læge godt at kunne fortælle sine patienter, hvad de selv kan gøre for at leve længere og sundere og dokumentere det med nogle konkrete resultater for, hvor meget man kan vinde.
For du kan jo godt leve et langt liv, men være syg. Og er det så et godt liv?
– Som studiet viser, kan du ikke kun øge livslængden, nej, du øger også de gode år uden sygdom, hvis du får bugt med de her risikofaktorer, siger han og uddyber:
– Så det handler om kvalitet, ikke bare kvantitet; at tilføje år til dit liv, hvor du ikke er hæmmet af sygdom – for eksempel på grund af brystsmerter eller åndenød.Ifølge Gunnar Gislason er studiets resultater robuste.
– Det bygger på så stor en kohorte med flere forskellige populationer, siger han.
Han tilføjer dog, at selvom det er et befolkningsstudie, som viser stærke associationer, ligger der jo begrænsninger i, at det er observationsstudie, og at man derfor ikke kan udtale sig om kausalitet.
– Men det er det bedste studie, vi har. Og det skal vi bruge, indtil vi får noget bedre, slår han fast.
At studiet har sine svagheder, er Allan Linneberg enig i.
– Studiet er ikke et lodtrækningsstudie, hvor man ved lodtrækning har fjernet de fem klassiske risikofaktorer i én gruppe og ladet én gruppe være som en kontrolgruppe, siger Allan Linneberg og tilføjer:
– Men sådan et studie vil imidlertid være meget svært at gennemføre både praktisk og etisk.
Derudover var det også nødvendigt at reducere antallet af faktorer, der indgår i analyserne for at harmonisere data på tværs af 39 lande.
Andre artikler på Videnskab.dk
Ny forskning: Blot tre nætters dårlig søvn kan skade hjertet
Sådan spiser folk, der får en sund alderdom