For dyrt og for langvarigt. Sådan mener Venstres medlem af integrationsudvalget Eyvind Vesselbo, at det nuværende integrationsforløb for flygtninge kort kan beskrives.

I øjeblikket modtager flygtninge op til tre års danskundervisning. Den periode skal ifølge forslaget kortes ned til et års intensivt forløb, hvorefter der ideelt set skal vente et job i den anden ende.

"Vi pakker flygtninge ind i vat og bomuld. Vi gør dem til klienter i tre år uden nogen som helst grund, og i øvrigt er det jo også en udgift for det danske samfund at have folk gående i tre år uden, at de er i arbejde," siger Eyvind Vesselbo til Newspaq.

Han erkender, at der kan være nogle flygtninge, som det ikke er hensigtsmæssigt at placere i et års forløb, men han mener som udgangspunkt, at en opstramning vil sikre, at andre kommer hurtigt igennem systemet og videre ud på arbejdsmarkedet.

Men Eyvind Vesselbo har ikke set ordentligt på de erfaringer, der er gjort med det nuværende system, hvor fleksibilitet er en vigtig faktor. Det mener Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm.

"Jeg tror ikke, at kommunerne vil give Eyvind Vesselbo ret i, at de prøver at bruge de tre år, hvad enten der er tale om, at det kan gøres hurtigere eller ej. Jeg tror både flygtninge og sagsbehandlere prøver at nå målet så hurtigt det kan lade sig gøre," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Udmeldingen har også vakt debat mellem de borgerlige partier, hvor Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har bakket op om ideen, mens integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ikke vil forholde sig til debatten.

Den nuværende integrationsmodel beror på en forlængelse fra 18 måneder til tre år tilbage i 1999, hvor organisationen Dansk Flygtningehjælp varetog opgaven. I dag er det kommunernes opgave at integrere flygtninge.