Klar, parat, studiestart. Og så skal de studerende også lige vide, hvad de skal bruge studiet til. Det mener i hvert både Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Erhvervsorganisationerne mener, det fører til frafald og i sidste ende arbejdsløshed, når de unge starter på et studie uden at vide, hvilket job de skal have bagefter.

Men det er kun et problem, hvis de unge søger ind på et studie i fuldstændig blinde, mener centerleder for Studievalg Nordjylland, Martin Rovs Hansen.

"Det kan være et problem, hvis de slet ikke overvejer, at de på et tidspunkt skal kunne leve af det. Men det er ikke et problem, hvis de ikke har tænkt over et konkret job. Jo mere snævert og konkret de tænker, jo mere begrænser de sig selv," siger han til Newspaq.

Udmeldingen kommer, efter Jyllands-Posten i dag skriver, at kun 10-25 procent af de studerende på Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og RUC tænkte på jobmulighederne, inden de startede på deres studie.

Men kontorchef på den koordinerede tilmelding på Københavns Universitet, Jakob Lange, bakker Martin Rovs Hansen op i, at det ikke er noget problem.

"Man skal ikke tænke det fuldt og færdigt, for der kan jo ske meget inden man bliver færdig med studiet og skal ud og søge job," siger Jakob Lange til Newspaq.

"Ingen ved, hvad jobudsigterne er om 5-10 år. Det ændrer sig hele tiden," understreger han.

Martin Rovs Hansen pointerer, at gymnasieeleverne får redskaberne til at vurdere jobmulighederne, inden de beslutter sig for et studie.

"I den obligatoriske vejledning, som vi giver, indgår jobmuligheder og jobovervejelser som en helt grundlæggende del," siger han og understreger, at studievejlederne har et godt overblik over, hvilke studier, der fører til hvilke job.

Men man skal i det hele taget tage studievejledernes råd med et gran salt, siger Jakob Lange.

"Jeg kender folk, der er startet på uddannelser, som alle frarådede, og som nu har fede job med fede lønninger".