Preben Kjærskov Nielsen sidder lige nu på anklagebænken i Vestre Landsret i en af de senere års største narkosager herhjemme. Sagen er ikke afgjort endnu, men han har allerede siddet varetægtsfængslet i 2,5 år, og det har påvirket ham voldsomt ifølge hans hustru.
- Hvis man skal beskrive hans mentale tilstand, så må det være posttraumatisk stress med søvnløshed, klaustrofobi ved små lukkede rum, angst og depression, siger hun til TV2 Østjylland.
Hun står ikke frem med navn, da hun ikke ønsker at blive genkendt i sin omgangskreds og andre sammenhænge, men vil gerne udtale sig, da hun finder forholdene for varetægtsfængslede kritisable.
- Det er psykisk tortur, at mennesker er isoleret på den måde i flere år. Jeg kan ikke se det på andre måder. Vi kritiserer gerne andre lande, der udfører tortur mod fanger. Men vi gør det samme i Danmark, lyder kritikken.
Og hustruen bakkes op af Prebens Kjærskov Nielsens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage.
Inhumant
- Det er inhumant, at der har været folk fængslet i så lang tid. Min klient har jo siddet tre år under de her forhold. Jeg synes simpelthen ikke, det giver nogen mening. Og jeg synes faktisk ikke, at man kan byde mennesker de her restriktioner, siger hun.
Varetægtsfængsling er en midlertidig foranstaltning i forbindelse med straffesager. Formålet er normalt at sikre, at den pågældende ikke unddrager sig retsforfølgelse, påvirker vidner eller fortsætter med kriminelle aktiviteter, mens sagen undersøges. Derfor sidder varetægtsfængslede isoleret op til 23 timer i døgnet uden kontakt til omverdenen.
I Prebens Kjærskov Nielsens sag har den midlertidige foranstaltning stået på i årevis. Blandt andet fordi, at sagen har været så omfattende, men også på grund af lange sagsbehandlingstider ved anklagemyndigheden og domstolene.
Han blev idømt syv års fængsel i byretten i 2022, men ankede sin dom til Landsretten, hvor sagen kører nu. Og netop derfor er det skudt langt over målet, at flere af de dømte stadig skal sidde i varetægt, mener Mette Grith Stage.
- Jeg har virkelig svært ved at se, hvad det er, man skal kunne påvirke mellem by- og landsret. Når først politiet har færdigefterforsket sagen, og man er blevet dømt i byretten, er beviserne blevet fremlagt. Så efter min opfattelse er det helt hysterisk, at man bliver ved med at opretholde den her kontrol, siger hun med henvisning til den besøgs- og brevkontrol, der er en del af varetægtsfængslingen.
Kummerlige forhold
Hun betegner de forhold, hendes klient er varetægtsfængslet under, som kummerlige.
- Han sidder låst inde det meste er døgnet på en meget lille celle, hvor der er en briks, en stol, et bord og en håndvask. Der er ikke noget toilet, så han skal ringe, når han skal på toilettet, men fængselsbetjentene har bare ikke altid tid, så ofte bliver han nødt til at tisse i håndvasken eller besørge i skraldespanden, fortæller hun.
Den danske tilgang til varetægtsfængsling er gennem årene blevet kritiseret af en lang række organisationer. Herunder Amnesty International, Humans Rights Watch og Institut for Menneskerettigheder.
Kritikken går på, at varetægtsfængsling, som det foregår i Danmark, reelt er isolationsfængsling, der betragtes som tortur og er i strid med FN’s menneskerettigheder.
- Danmark har jo forpligtet sig til at efterleve en række internationale regler, herunder forbuddet mod torturnedværdigende og umenneskelig behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og overflødig varetægtsfængsling falder ind under de regler, siger Claus Bonnez, der er formand i Landsforeningen Krim, der arbejder for at fremme en human kriminalpolitik i Danmark.
Danmark skiller sig ud
Ifølge foreningen behandler vi varetægtsfængslede særligt hårdt i Danmark.
- I andre europæiske lande - og også uden for Europa - har en varetægtsfængslet som udgangspunkt de samme rettigheder som andre indsatte. De er ude af cellen i dagtimerne, arbejder i fængslet og uddanner sig i fængslet. Der har man en sær holdning i Danmark om, at det kan de indsatte først få lov til, når de har fået dom, siger Claus Bonnez og påpeger, at det kan have alvorlige konsekvenser.
- Europarådets eksperter taler om, at man får forskellige alvorlige og varige psykiske ledelser. Man kan udvikle sindssygdom, man kan udvikle modløshed, og i nogle tilfælde begår folk selvmord under isolationen. I andre tilfælde gør de det efter isolationens ophør.
Mette Grith Stage er også bekymret for konsekvenserne af lange varetægtsfængslinger, og minder om, at det også rammer personer, som viser sig at være uskyldige. Hvert år bliver cirka 400 mennesker frikendt efter at have siddet varetægtsfængslet.
- Jeg har selv adskillige klienter, som er meget mærket af at have siddet varetægtsfængslet, og hvor de rent faktisk viste sig at være uskyldige. Det kan være svært at håndtere, når du har været under de her underlige forhold i så lang tid. De oplever, at det er rigtig, rigtig svært at komme tilbage til den virkelige verden, fordi de har siddet burret inde i den her lille celle, siger hun.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.