Det er ”uværdigt”, ”skræmmende” og ”noget værre juks”, at kronisk syge borgere i snit skal vente mere end tre år på at få tilkendt førtidspension.
Sådan lyder det nu fra begge sider af Folketinget, efter Avisen.dk mandag kan fortælle, at sagsbehandlingstiden er vokset med trekvart år, siden førtidspensionsreformen trådte i kraft 1. januar 2013.
Tallene kommer ikke bag på Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.
Han har derfor fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som foreslår, at det maksimalt må tage kommunerne to år at behandle syge borgeres førtidspensionssager.
- Det kan ikke være rigtigt, at borgere skal vente i årevis på at få deres sager behandlet. I de helt groteske sager bliver de jo sendt i arbejdsprøvning med deres senge, fordi de er så syge, siger Finn Sørensen.
En dårlig undskyldning
Da den nye lov om førtidspension blev vedtaget, forventede man, at sagerne maksimalt ville være undervejs i netop to år.
I et helt konkret eksempel fra Guldborgsund Kommune hænger borgeren Bryan Forbes dog nu på ottende år på kontanthjælp, mens kommunen afklarer, om han skal have fleksjob eller førtidspension. Sagsbehandlerne kæmper med 70-80 sager hver, lyder en del af forklaringen.
Men det giver Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører fra Dansk Folkeparti, ikke meget for.
- Det er lidt en dårlig undskyldning. Hvis de har så mange sager, burde de undersøge, om de bruger for meget tid på de åbenlyse tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at der skal tilkendes førtidspension, siger Bent Bøgsted.
Han opfordrer derfor landets kommuner til på deres næste byrådsmøder at diskutere, hvorfor nogle syge borgere skal vente i flere år på en afgørelse, og hvad man kan gøre for at rydde op i bunken af sager.
Systemet spiller fallit
I Alternativet mener beskæftigelsesordfører Torsten Gejl, at historien om Bryan Forbes er et eksempel på, ”at systemet har spillet fallit”.
- Systemets evne til at skabe uudholdelige rammer for de mest udsatte mennesker i samfundet overgår sig selv, siger han.
Han er desuden kritisk over for én af reformens hjørnesten, de såkaldte ressourceforløb, der skal afklare om en borger skal have førtidspension. Han henviser til, at en ny beregning viser, at det har kostet over en halv milliard kroner at skabe, hvad der svarer til 130 job.
Forhåbninger til Herning-model
Torsten Gejl sætter dog sin lid til, at man kan lade sig inspirere af den såkaldte Herning-model, som har fået 96 millioner fra satspuljen at arbejde med. Modellen kommer fra Sverige, og som navnet antyder, arbejder Herning Kommune allerede med den - i dette tilfælde på børneområdet.
Torsten Gejl forklarer, at svenskerne har ansat flere socialrådgivere til at behandle sager, og det kan eksempelvis føre til færre udgifter til sundhed. Besparelse kan bruges til ”sociale investeringer” – flere socialrådgivere eksempelvis - og dermed kortere sagsbehandlingstid.
- Det er en anden form for entreprenant tankegang. Men lige nu tør ingen investere på den måde, fordi fordele ved investeringerne kan komme andre forvaltninger til gode, siger Torsten Gejl.
Enhedslistens forslag skal førstebehandles 23. maj i Folketinget.
Der skal fastsættes tidsfrister for sagsbehandlingen for langvarigt syge, og sagsbehandlingstiden inklusive eventuelle arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb må ikke strække sig ud over 2 år, før der træffes afgørelse i sagen.