I en ny meningsmåling foretaget af analysebureauet Wilke for Sampension svarer 4 ud af 10 unge under 40 år, at de ikke regner med at skulle forlade arbejdsmarkedet før de har rundet 70 år. Det skriver epn.dk.
Videre viser meningsmålingen, at 1 ud af 10 unge i samme aldersgruppe ikke regner med at gå på pension, før de er mindst 75 år.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man glade for den holdningsændring og forudser endda, at langt flere i denne aldersgruppe vil ændre holdning med tiden.
Hoa ATP mener senioranalytiker, Ole Beier Sørensen også, at der er tale om en holdningsændring hos danskerne i denne målgruppe:
'Hvor det for mange måske tidligere handlede om: ”hvornår kan jeg gå?”, er spørgsmålet i dag nok så meget, ”hvor længe kan jeg få lov at blive og på hvilke vilkår?' siger han til Epn.dk
Kilde: Epn.dk