Af Kristina Gjelstrup Villadsen, krvi@avisen.dk

Når det, der ellers kun sker for naboen, sker for os selv, så vender vi os mod Gud.

Især unge under 36 år bliver mere religiøse og tænker mere over meningen med livet, når de bliver syge eller indlægges.

Det viser en ny undersøgelse, hvor en række eksperter som de første i Danmark har undersøgt danskernes forhold til religion og eksistentielle spørgsmål under sygdom.

»Ældre mennesker venter, at der kommer en sygdom på et tidspunkt, hvorimod det mere kommer som et chok for de yngre. Derfor begynder de i højere grad at tænke over eksistentielle spørgsmål, som hvorfor lige mig eller hvor er Gud henne i det her,« forklarer Christian Busch, der er præst på Rigshospitalet i København. Han har været med til at lave undersøgelsen, der i dag bliver offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Den viser, at hver sjette patient i alderen 18-35 år bliver mere troende under sygdom. Imens det for patienter over 56 år kun gælder for én ud af tyve.

Alle tror i skyttegraven

Men én ting er de unge. En anden ting er, at undersøgelsen viser, at spørgsmål om tro, bøn og meningen med livet fylder mere under sygdom for mange patienter i alle aldre.

Den viden er helt ny, fortæller sundhedspsykolog Peter la Cour.

»Man siger, at i skyttegraven er der ingen ateister . Men de fleste danskere er ikke religiøst opdragede, og der er derfor ingen logisk grund til, at religionen pludseligt kommer ind i deres liv,« siger han og henviser til blandt andet USA, hvor der er større tradition for, at sygdom, katastrofer og religion hænger sammen med hinanden.

»To timer efter 11. september havde 90 procent af amerikanerne henvendt sig til Gud i en eller anden forstand. Den tradition har vi ikke i Danmark,« forklarer Peter la Cour og tilføjer, at det ser ud til, at ordsproget også passer på Danmark. Selvom det er i mindre målestok.

Peter la Cour påpeger dog, at undersøgelsen er den første af sin slags og derfor er forbundet med en vis usikkerhed.