- Vi niver stadig os selv i armen, siger Kristian Møller, direktør og medstifter af Blux, som lige har indgået partnerskab med e-sportsgiganten Astralis.
De tre barndomsvenner Kristian Møller, Alexander Sterler og Emilia Ciepiel gik tilbage i 2019 sammen om at bringe blue light briller på det danske marked. Det gjorde de med stor succes og har på halvandet år solgt blue light briller til mere end 15.000 danskere.
- Vi er utroligt stolte og ydmyge over at kunne indgå et samarbejde med en banebrydende organisation som Astralis. Fra vi startede Blux, har vi altid vidst, at e-sport ville være et oplagt marked at gå ind på, da vores briller kan gavne gamere på alle niveauer. Ligesom Astralis har haft det fra første dag, så har vi i Blux også internationale ambitioner. Vi ser frem til at introducere kollektionen af blue light briller til hele e-sporten, som kan gavne alle gamere på tværs af landegrænser, alder, køn og niveau, håber Kristian Møller.
Titanium-brillerne VIZOR har bl.a. anti-glare glas, headphone-venlige brillestænger, gummi-tip ender, er ekstremt lette med justerbare næsepuder og fleksible hængsler. Og så er de ikke ret dyre. Foto: Blux
Jakob Lund Kristensen, grundlægger af Astralis: - Brillerne er designet med feedback fra mere end 1.000 gamere inklusiv professionelle spillere fra Astralis. Vi, i Astralis, glæder vi os til at tage produktet i brug og til at tilbyde præcis samme briller til fans og gamere generelt, fortæller Jakob Lund Kristensen
- Brillerne vil være tilgængelige online, men selvfølgelig også i vores nye, to-etagers gaming-mekka ved Tivoli, som åbner til sommer.
Hvorfor briller?
- Forskning viser, at ved at sidde i mange timer foran skærmen og overeksponeres for kunstigt blåt lys, kan ens indre biologiske ur og andre kropslige funktioner forstyrres, hvilket kan have konsekvenser for søvnen, koncentrationen og ens performance. Derfor har vi udviklet en brille der kan mindske gener forårsaget af meget skærmtid, sikre en god kvalitetssøvn, hvor man kan restituere ordentligt og optimere in-game performance, forklarer Emilia Ciepiel, Head of Science og medstifter af Blux.
Brillerne er designet med feedback fra mere end 1.000 gamere inklusiv professionelle spillere fra Astralis. Foto: Blux
Lars Robl er psykolog hos Astralis og tilføjer:
- Det er helt afgørende med en god nats søvn. Noget, der kan forstyrre, er det blå lys. Det forstyrrer ikke kun øjnene, men også kroppens produktion af melatonin - søvnhormonet.
Massiv vækst i e-sport
E-sporten har været i massiv vækst de seneste år. Det kommercielle potentiale i sporten blev også anerkendt i 2019, da den daværende regering lancerede den nationale strategi for e-sport. Strategien havde bl.a. til formål at udnytte e-sportens fremryk til at fremme dansk iværksætteri. Partnerskabet mellem Astralis og Blux er et ideelt eksempel på iværksætter potentialet i e-sport.