I en artikel i Nyhedsavisen lørdag omtales underskriftindsamlingen Asyl nu .

Personligt deler jeg nok med mange mennesker en stor medfølelse med mennesker, som er havnet i en sådan situation.

Alligevel finder jeg det nødvendigt at holde fast i, at omtalte gruppe er kommet hertil af egen drift i forventning om, at deres situation ville kunne holde til et politisk asyl i Danmark.

Det kunne den så ikke – og alligevel valgte de at blive og trække deres sag i langdrag. Måske forståeligt nok. Blot ændrer denne kendsgerning ikke det mindste ved, at med gældende lovgivning kunne der ikke bevilges asyl. Og i praksis har disse mennesker så brugt deres børn som gidsler. Børnenes situation er urimelig, men valget ligger hos forældrene.