Mange udenlandske studerende ansættes i danske virksomheder i strid med udlændingelovens regler.
Ofte sker det, fordi arbejdsgiverne ikke forstår, hvad udlændingenes arbejdstilladelse dækker over.
Derfor skal informationen være bedre, lyder det fra Dansk Erhverv og Horesta, brancheforening for landets hoteller og restauranter.
Især kinesiske og indiske studerende ansættes i stor stil til at gøre rent eller vaske op på danske hoteller og restauranter.
Som studerende fra et land uden for EU må man højst arbejde 15 timer om ugen fra september til maj - og fuld tid i sommermånederne.
Men den begrænsning i timetal står ikke på det opholdskort fra myndighederne, som de studerende viser arbejdsgiverne, lyder det fra Dansk Erhverv.
"Vi har set, at virksomheder har fået bøder, fordi de studerende har arbejdet for mange timer. Der kunne man godt ønske sig mere information på arbejdstilladelse," siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Marianne Andersen.
Også i Horesta efterlyser man bedre information.
"Selvom man er opmærksom på, at der er begrænset timetal, så kan den studerende tage mere end ét job. Og har de to eller tre gange 15 timer, så ender det med, at alle får en bøde, for alle har brudt loven. Det er næsten umuligt at have med at gøre, og det fremmer ikke integrationen," siger formand for Horesta, Jens Zimmer Christensen.
Ifølge Dansk Erhverv er arbejdstilladelser især et problem for mindre virksomheder, der ikke har erfaring med udenlandsk arbejdskraft.
"Vi kunne godt tænke os en bedre vejledning, så arbejdsgiveren kan se, om arbejdstilladelsen kun rækker til et specifikt job, og om der er tale om en studie-arbejdstilladelse, der sætter begrænsninger på timetal," siger Mariane Andersen.
I Udlændingeservice forstår man ikke kritikken. Her henviser man til, at alle, der får arbejdstilladelse i Danmark modtager et brev, hvor tilladelsens betingelser og udløbsdato fremgår.
"Arbejdsgiverne har en pligt til at sikre sig, at udlændingen har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse - de skal simpelthen se tilladelsen i brevform," oplyser Udlændingeservice i en mail til Newspaq.
Problemet er bare, at udlændinge ud over brevet også modtager et opholdskort, et lille plastikkort, og at det er dette kort, som de udenlandske studerende viser arbejdsgiverne.
"Det er uheldigt, at udlændinge får to dokumenter. Arbejdsgiverne ser jo fra en officiel myndighed, at personen har arbejdstilladelse i Danmark og tror, at alt er ok," siger Marianne Andersen fra Dansk Erhverv.
Antallet af udenlandske studerende fra ikke EU-lande på danske universiteter er steget markant de senere år, især studerende fra Kina optager flere pladser.
473 kinesiske studerende fik sidste år opholdtilladelse til at studere på et dansk universitet. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 43 procent i forhold til 2007, viser tal fra Udlændingeservice.
Kinesiske studerende udgør dermed 12 procent af det samlede antal udenlandske studerende på danske universiteter i 2010.