Uden for Kærligheden
Instr.: Daniel Espinosa
Filmen har haft dansk premiere
At jøder og muslimer ikke har for vane at gå hånd i hånd gennem tilværelsen, har historien kun alt for mange tragiske eksempler på. Men når kærlighed på tværs af tro bliver sat på prøve i en helt konkret kontekst i det sociale boligbyggeri Ryparken, København, så bliver problematikken immervæk noget mere virkelighedsnær.
Det er det umiddelbart gribende ved Udenfor kærligheden . At man (i mit tilfælde som helt igennem u-religiøs) gerne vil forsøge at forstå, hvad en sådan ublu forelskelse mellem en ung, jødisk alenefar og hende den pakistanske pige, der står nede i centerkiosken, egentlig kan føre med sig af kulturelle konflikter.
Filmens fokus er hos Shmuli (spillet af jødiske David Dencik), en rastløs dagdrømmer, der efter sin kones bortgang, nu er flyttet ind hos sine forældre med sin 5-årige søn. Dagene går med at agere vagt på kvarterets pigtrådsindhegnede jødiske skole, og dermed spare sammen til et par flybilletter til New York.
Samtidig øjner Shmuli muligheder henne i kiosken, hos den smukke, muslimske pige Amina (behersket iscenesat af dansk-pakistanske Louise Hart - også kendt som poprock-sangerinde), der ikke er helt uinteresseret i at udvide bekendtskabet selv om hendes onkel og fætre står klar til at banke hendes nye, jødiske bekendtskab langt ud af bydelen.
Meget bedre står det ikke til hjemme i den jødiske lejlighed. Traditionen tro ser især moderen (Karen Lise Mynster) ikke mildt på et jødisk-muslimsk forhold, mens faderen (Dick Kaysø) mest bruger tid på at se gamle holocaust-film i fjernsynet. Forholdet mellem Shmuli og Amina bliver dog alligevel styrket dag for dag, og efter et indbrud/overfald i kiosken bliver Shmulis loyalitet mod sin jødiske familie sat på en svær prøve.
Knuder og sløjfer
I pressematerialet skriver instruktøren Daniel Espinosa (der i øvrigt selv er jøde):
»Vi ville lave en film om at være mand. Eller om at blive mand. Om at mislykkes som mand. Eller om at mislykkes med at være menneske. At mislykkes med at være forældre. Med at være far«.
Og så videre. Vi er i dette tilfælde Espinosa (der hermed debuterer som instruktør herhjemme) og manuskriptforfatteren Daniel Dencik (David Denciks bror), der som det fremgår af planerne, søsætter mange store temaer i en film, der egentlig i forvejen fungerer fint i sin lille rammefortælling.
Med andre ord, så bliver kursen lidt uklar undervejs, når Shmuli både skal gøre op med mor, farmand og bedste ven (Nicolas Bro). Og ikke mindst sit eget far til lille søn-forhold, der fremkalder de mest rørende øjeblikke i filmen.
Selv kz-lejren Auschwitz bliver viklet ind i slutsløjfen, hvilket virker alt for påduttet i forhold til, hvor meget dramatisk stof, der egentlig lå og lurede i selve kiosk-konflikten. Altså, den forbudte kærlighed, der forsøger at få luft mod alles (og Allahs) vilje.
Et vigtigt emne, leveret fra en uventet vinkel, nemlig fra en interessant jødisk karakter, der er alt andet end stereotyp bankier/violinist. Som i En Soap formår David Dencik virkelig at give sin filmfigur et facetteret liv. Man ønsker sig nærmest en 2 er, så vi kan se, hvordan besværlige Shmuli klarer sig med sin søde Amina.