Søren Nellemose Larsen ville hjælpe en bekendt.
Venindens mand, Søren Nellemose Larsens gode kammerat, var lige død, og Udbetaling Danmark ville have nogle penge tilbage i familieydelse – også kendt som børnepenge.
Da veninden nu boede i Tyskland, var det nærliggende for Søren Nellemose Larsen at hjælpe hende. Han blev partsrepræsentant, indhentede oplysninger og oversat papirerne i sagen.
Derfra mistede han tilliden til Udbetaling Danmark.
Først bed han mærke i, at hans eget cpr.nr. var blevet til et journalnummer i sagen, og da han så søgte yderligere oplysninger i sagen, blev han bekymret.
- De har indhentet oplysninger om mine børn, min kone, min mor og min afdøde far, som har været død i 10 år. Jeg kan ikke se, hvad de har med sagen at gøre, siger Søren Nellemose Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Udbetaling Danmark forklarer, at der ikke er tale om følsomme oplysninger, men alene oplysninger om samlivsstatus og navne på forældre og børn.
Søren Nellemose Larsen har nu klaget til Datatilsynet over Udbetaling Danmarks behandling af hans oplysninger.
Datatilsynet har endnu ikke taget stilling i sagen, men for jurist og vicedirektør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, er sagen problematisk.
- Oplysningerne om hans familie er helt irrelevante i forhold til den rolle, han spiller i klagesagen, og der ligger ikke et grundlag for, at man overhovedet må registrere og behandle de oplysninger, siger hun.
Søren Nellemose Larsen har modtaget det svar, at Udbetaling Danmarks it-system ikke kan skelne mellem, om han modtager familieydelse, eller om han er en partsrepræsentant.
Den del undrer også juristen Birgitte Arent Eiriksson.
- Det virker som om, at man har indrettet systemet, der ikke er i stand til at overholde databeskyttelsesreglerne, siger hun.
I et brev til Datatilsynet bruger Udbetaling Danmark ordene ”fejlagtige registrering”, og pressechef Mette Beck oplyser, at de er opmærksomme på problemet.
- Vi fik et nyt, godt familieydelsessystem for små to år siden, men det her er et hjørne, hvor vi ikke har tænkt os godt nok om, siger hun.
Der er ikke sat endelig dato for, hvornår fejlen bliver rettet, men ifølge pressechef Mette Beck bliver det i løbet af sensommeren.
Udbetaling Danmark har kendt til problemet siden efteråret 2018, og i alt er der 4500 partsrepræsentanter, som står i samme situation som Søren Nellemose Larsen.
For ham er det en glidebane, at Udbetaling Danmark overhovedet har indhentet for mange informationer.
- Det er som om, at big brother is watching you, når de indhenter for mange oplysninger, og at de ikke med det samme sletter dem igen, siger han.
Hos tænketanken Justitia mener vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson også, at Udbetaling Danmark burde slette de ekstra oplysninger.
- De overholder ikke databeskyttelseslovgivningen, som tydeliggør, at en person har ret til at få slettet oplysninger registreret ved en fejl, siger hun.
Hos Udbetaling Danmark forstår pressechef Mette Beck godt, at borgere kan føle sig krænket.
- Systemet står hele tiden og indhenter de oplysninger, så selvom vi sletter dem i dag, så kommer oplysningerne tilbage, siger hun og understreger, at Udbetaling Danmark ikke bruger de fejlregistrerede oplysninger til noget.
Det er dog langt fra godt nok, at fejlen er sket, mener Birgitte Arent Eiriksson fra tænketaken Justitia.
- Er der nogen, som skal have styr på lovgivningen og have it-systemer, som fungerer, så skal det da være Udbetaling Danmark, der i forvejen indsamler, deler og samkører utroligt mange oplysninger om borgere, siger hun.
I Grenaa venter Søren Nellemose Larsen nu på, at Datatilsynet tager stilling til hans klage over Udbetaling Danmark.
TV2 ØSTJYLLAND