Forskellige udgaver af Pia Kjærsgaard har været en fast gæst på de danske revyscener de senere år, men i år får hun formentlig kun lov til at spille en lille birolle.
Det mener revyforfatter Leif Maibom fra Sønderborg Revyen.
- Hun har været rigtig meget på tidligere, fordi hun har været så
markant blandt de kedelige politikere. Nu har Naser Khader og Villy
Søvndal leveret overskrifterne, og derfor tror jeg, at de vil skubbe
Pia Kjærsgaard ud på et sidespor i revyerne, siger han til JP.dk.
Dermed siger han også, at Ny Alliances storhed og fald og Villys forvandling fra miljøgrøn SF er til et fuldblods magtmenneske kommer under kærlig behandling. Og en revy uden en Jeppe Kofod er ganske sikkert også utænkelig.
Leif Maibom mener også, at han og kollegerne skæver til forårets helt store seermagnet, X Factor, der på finaleaftenen trak mere end to millioner danskere til TV-skærmen.
Fra X Factor vil det især være dommeren Thomas Blachman, der blandt andet blev kendt for ikke at lægge fingre i mellem, når mere eller mindre talentfulde unge skulle have at vide, at deres sangtalent ikke rækker til andet end fællessang på diskokterne.
Revydanmark består ifølge hjemmesiden revydanmark.dk af 13 revyer, der spiller gennem hele sommeren fra Bornholmerrevyen øst til Esbjeg Revyen TOBAKSKULLER i vest.
Den største er Cirkusrevyen, der har Ulf Pilgaard, Lisbeth Dahl, Henrik Lykkgaard, Ditte Hansen og Niels Ellegaard på skuespil-listen.
Revyen har premiere 22. maj.