Et passagertog har tirsdag formiddag torpederet en traktor i Holbæk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Ulykken skete ved jernbaneskæringen på Kalundborgvej i byens vestlige del.
- Lokoføreren og de omkring 20 passagerer er sluppet fra ulykken uden alvorlige skader, siger pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
- Men vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan det er gået personen i traktoren. Jeg ved ikke engang, om det er en mand eller en kvinde.
Politi modtog anmeldelsen klokken 9.53.
/ritzau/