Det er højtid for pakker, men selvom pakkehøsten formentlig vækker glæde de fleste steder, er der også en risiko for at få ubudne gæster med hjem.
Skadedyret skægkræ, der bliver fundet i stadigt flere danske boliger og institutioner, gemmer sig nemlig ofte i papemballagen, fordi insekterne der både kan finde føde i form af cellulose og ly. Det fortæller fagbladet Ingeniøren, der har talt med en insektprofessor.
- Skægkræ er jo ikke et dansk dyr, men de kommer her til via de globale transportsystemer, og i og med, at den globale transport bare øges i disse år, kommer der også flere og flere af dem til Danmark, fortæller Nikolaj Scharff, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet med speciale i insekter.
Hans hovedforskningsområde er godt nok edderkopper, men skægkræ har han også været nødt til at forholde sig til både professionelt og privat. Et gør-det-selv-projekt var nemlig noget af en øjenåbner.
- Da jeg på et tidspunkt skulle hjælpe min søn med at sætte et nyt Ikea-køkken op, besluttede vi os for at tjekke papkasserne, som delene kom i, for skadedyr. Så når vi havde pakket delene ud, bankede vi konsekvent papkasserne ned mod bordpladen, og så dryssede det jo ud med både voksne skægkræ og bittesmå nymfer.
De få millimeter lange dyr, der især sætter pap og papir til livs, er også en udfordring i Nikolaj Scharffs arbejdsliv. Han er nemlig ansvarlig for samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum, som både har dyr, planter, mineraler og tonsvis af nedskrevne noter og protokoller liggende på lager.
- Vores samlinger rummer genstande, der er indsamlet over 400 år, så de er helt uerstattelige, fortæller han.
- Skadedyr er vi altid bekymrede for. Vi har ikke de store problemer i dag, fordi vi er så grundige, men skægkræ er vi faktisk frygteligt nervøse for, for de kan komme ind alle vegne. De lever jo af cellulose, og de etiketter, der følger alle genstande og fortæller, hvor genstandene kommer fra, er lavet af papir, fortæller Nikolaj Scharff.
Derfor har museet i dag den faste procedure, at når der kommer nye genstande ind til magasinerne, bliver de som det allerførste placeret i en fryser i en uge.
- Det er vi meget konsekvente med. For i en del af vores bygninger, opbevares genstandene ved normal temperatur bagefter, og hvis du får levende skægkræ med ind der, så er de meget svære at slippe af med.
Skægkræ kan i modsætning til sølvfisk kravle op og ned af lodrette flader. (Foto: Wikipedia Commons)
Fordi skægkræ og mange andre af de skadedyr, forskerne frygter, er så temperaturfølsomme, skal de nye lagre efter planen nedkøles, så temperaturen konstant er omkring 10-15 grader.
At sænke temperaturen derhjemme til det niveau er næppe realistisk eller ønskværdigt for ret mange af de danskere, der allerede i dag er plaget af skægkræ, eller som risikerer at blive det, fordi vi slæber papkasser fra alle mulige eksotiske destinationer med hjem i denne tid. Og det kan også komme til at knibe med fryserpladsen, hvis alle pakker skal syv dage på is, før de kan regnes som sikre.
Så på privatadressen bruger Nikolaj Scharff en anden metode, som han råder andre til også at bruge, hvis man vil mindske risikoen for at få uventede gæster, der ikke bare vil have en kop kaffe.
- Når vi modtager varer derhjemme om vinteren, så pakker vi dem altid ud udenfor med det samme. Derefter tager vi kun varerne ind, og så smider vi papkasserne direkte i spanden til genbrug. Så pappet kommer slet ikke ind, siger han til Ingeniøren.
Professoren er ikke den eneste til at komme med gode råd til at undgå skægkræ. Det samme gør Miljøstyrelsen nu, efter undersøgelser fra mediet Bolius har vist, at 14 procent af de adspurgte i december 2023 har haft skægkræ i deres boliger. Det var en stigning fra 8 procent i januar 2022 og 4 procent i december 2020.