16 procent af dansk SOSU-personale, ansat i kommuner og regioner, er ansat på fuldtid. Det viser tal, som fagforenignen FOA har trukket for Magasinet Pleje.
Antallet af deltidsansatte er et kæmpe paradoks i udfordringen med manglen på SOSU-personale i Danmark. Det mener formand for FOA's social- og sundhedssektor, Karen Stæhr til Magasinet Pleje.
- Det er bekymrende foruroligende. Hvis man vil SOSU-manglen til livs, kan man starte meget simpelt: Danske kommuner og regioner skal slå fuldtidsstillinger op. Vi får slet ikke udbytte af social- og sundhedspersonalets fulde potentiale, siger Karen Stæhr.
Tallene viser, at det i høj grad er kommunerne, der ansætter SOSU-personale på deltid: Nemlig 14 procent.
I regionerne ser situationen en smule anderledes ud: Her arbejder 37 procent af de ansatte i en fuldtidsstilling.
Magasinet Pleje har foreholdt de nyeste statistikker om social- og sundhedspersonales arbejdstid for professor. ph.d Tine Rostgaard, fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hun henviser til en undersøgelse, foretaget i 2015, af det tidligere KORA. Den viser, at 10 procent af FOA's medlemmer, der i hjemmepleje, gerne vil arbejde flere timer end de allerede gør.
- I 2005 lød tallet på fire procent og er dermed steget over en årrække på ti år. Manglen på plejemedarbejdere vil derfor nok afhjælpes, hvis arbejdsgiverne udbyder flere fuldtidsstillinger, siger Tine Rostgaard.
Ni procent af medarbejderne på plejehjem angav i 2015, at de ønskede at arbejde i en fuldtidsstilling mod seks procent i 2005, så også her ser man et øget ønske om fuldtidsarbejde.
Der er kun en mindre andel der ønsker færre timer og den er ikke stigende (0.5% i hjemmeplejen og 3% i plejebolig).