Mere end otte ud af ti danske lønmodtagere føler sig fagligt rustet til at få et nyt job, hvis de mister deres nuværende arbejde.
Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.
Ifølge undersøgelsen vurderer 84 procent af alle lønmodtagere, at deres faglige kompetencer i høj grad (44 procent) eller i nogen grad (40 procent) rækker til at få et nyt arbejde, hvis de mister deres nuværende job. Kun 13 procent vurderer, at deres faglige kompetencer slet ikke eller i mindre grad er gode nok til at få et nyt job, hvis de bliver arbejdsløse.
Samtidig viser A4-undersøgelsen, at ikke en gang hver fjerde danske lønmodtager - nemlig 24 procent - har været på efteruddannelse i 2016. Mange har heller ikke planer om at komme på skolebænken i 2017. 1.017 lønmodtagere har deltaget i undersøgelsen.
Det er alarmerende, at danske lønmodtagere springer efteruddannelsen over og tror, at de kan klare sig med deres nuværende faglige kompetencer, mener innovationschef ved Teknologisk Institut Hanne Shapiro.
- Nogle sover tornerosesøvn, og de vil gøre sig selv og hele det danske samfund en kæmpe tjeneste ved at vågne op. De nye teknologier vil forandre hele vores arbejdsmarked, og rigtig mange job vil ændre sig markant. Digitalisering og automatisering rammer ikke kun manuelt arbejde, men også folk med mellemlange og lange uddannelser vil komme til kort på fremtidens arbejdsmarked, hvis de ikke videre- og efteruddanner sig, siger hun.
Hanne Shapiro er med i regeringens ekspertgruppe, der i maj måned skal komme med bud på, hvordan man kan sikre bedre kvalitet og struktur på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Hun kalder det 'dybt bekymrende', at deltagelsen i efteruddannelse er så lav, og at det store flertal af danskere mener, at deres kompetencer er på omgangshøjde med den teknologiske udvikling.
Selvtillid må ikke blive overmod
Ejner K. Holst, næstformand i LO, mener, at danske lønmodtageres tro på sig selv er fint, men måske nok har taget lidt overhånd.
- Selvtillid er fint, men man skal passe på, at det ikke kammer over i overmod. Forandringerne på arbejdsmarkedet vil berøre alle, og det vil ske hurtigt, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at man som lønmodtager videre - og efteruddanner sig, siger han.
Undersøgelsen understreger ifølge Ejner K. Holst, hvor vigtigt det er, at de kommende trepartsforhandlinger bliver en succes, så man får skruet et overskueligt uddannelsessystem med de rigtige tilbud sammen.
Formanden for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen er glad for, at akademikere føler sig rustet til at finde nyt arbejde.
- Men det nytter heller ikke at være selvtilstrækkelig og tro, at den jobsikkerhed varer ved. Vedvarende kompetenceudvikling er helt afgørende for alle, også for lønmodtagere med lange uddannelser, siger hun.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at det er godt, at danske lønmodtagere føler en sikkerhed på arbejdsmarkedet.
Men arbejdsmarkedet vil ændre sig radikalt på grund af nye teknologier, og derfor skal man heller ikke tro, at alt er perfekt, noterer Troels Lund Poulsen. Derfor studser han også over, at kun hver fjerde lønmodtager har deltaget i efteruddannelse i 2016.
- Spørgsmålet omkring efteruddannelse bliver helt afgørende i forhold til vores fremtid. Derfor synes jeg ikke nødvendigvis, at 25 procent er et overvældende tal for deltagelse i efteruddannelse, siger han.
- Det dokumenterer, at det er vigtigt, at vi bliver endnu mere politisk fokuserede på det her og får sat gang i trepartsforhandlingerne, når først overenskomstforhandlingerne er slut. For efteruddannelse er nøglen til fremtidens arbejdsmarked, siger Troels Lund Poulsen.