Smede, pedeller, butiksassistenter og andre lønmodtagere har ikke den store lyst til at efteruddanne sig. År efter år springer de over kurser, og det betyder, at danske lønmodtagere ikke er gearet til fremtidens digitale og automatiserede arbejdsmarked.
Men det vil formanden for Radikale, Morten Østergaard, lave om på med en ny obligatorisk uddannelseskonto til alle på det danske arbejdsmarked.
- Vi skal alle sammen have en uddannelseskonto, hvor vi løbende sparer op til uddannelse. Akkurat som vi sparer op til feriepenge og pension, siger han til Avisen.dk.
- Vi forestiller os, at der via lovgivning sikres, at alle betaler to procent af deres løn ind på en uddannelseskonto hver måned. Men det kan jo over tid og gennem overenskomstforhandlinger blive til mere, fastslår Morten Østergaard.
Ekspertudvalg lige på trapperne
Tirsdag kommer det såkaldte ekspertudvalg med deres anbefalinger til, hvordan danskerne skal motiveres til at tage mere voksen- og efteruddannelse.
Anbefalingerne skal danne grundlag for de trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse, der går i gang i sensommeren.
Morten Østergaard fremhæver, at det er vigtigt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter tænker stort og ambitiøst i trepartsforhandlingerne.
Og derfor skal der i stil med Thorvald Staunings Ferielov og Fælleserklæringen om pensionsopsparinger fra 1987 helst være et historisk vingesus, når regeringen, LO, FTF, DA og andre præsenterer en trepartsaftale i løbet af efteråret. Det er det, som Østergaard gerne vil inspirere til.
- Vi har brug for en revolution af vores efteruddannelse. Vi taler alle sammen om den fjerde industrielle revolution, disruption og robotter, og om at fremtidens arbejdsmarked kræver nye kompetencer. Derfor er det vigtigt at skabe økonomiske muligheder og rammer for at kunne efter- og videreuddanne sig løbende, siger han.
En halv milliard kroner ekstra om året
Radikale ønsker også at nedsætte en kommission, der skal se på udbuddet af uddannelser og sikre, at der i fremtiden er et bredt udbud af kursustilbud, der passer til behovene, men samtidig er tilgængelige for interesserede udenfor normal arbejdstid.
- Vi ønsker at bruge en halv milliard kroner ekstra om året til at sikre det rigtige udbud af uddannelser og at folk får brugt deres uddannelseskonto. Det er jo uddannelse, der gør at man måske får et nyt job, fastslår han.
Flere og flere lønmodtagere arbejder under atypiske ansættelsesformer. På løse og kortvarige kontrakter og ofte uden overenskomst. Skal de også spare op til uddannelse?
- Det er derfor, at vi tror, at det bliver nødvendigt med et lovgivningsinstrument. For os vil det være at vænne alle til at spare to procent op af deres løn.
Ikke et opgør med den danske model
Men der det ikke et indgreb i den danske model, hvor det jo er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn- og ansættelsesforhold uden lovgivernes indblanding?
- Vi har også lovgivning omkring ferie og pension. Vi ser det ikke som et opgør med den danske model, men som et forsøg på at understøtte noget man har taget hul på allerede med for eksempel oprettelsen af kompetencefondene. Hvis man nu kommer ud fra trepartsforhandlingerne og er blevet enige om, at der skal gøres noget, og det skal vedtages ved lov, synes vi, at vi er på sikker grund.
Hvis sosuen og lagerarbejderen, der ikke har høje lønninger, skal bruge to procent af deres løn på uddannelse, som de ikke er motiverede til, er det så ikke bedre, at de har råd til en god ferie?
- Det er den svære overvejelse, man må gøre sig. Nogle vil synes at det er meget liberalt, for nu er det den enkelte selv, der skal styre det her. Andre vil synes, at det er meget statsliggørelse og mene, at folk bare selv kan lægge penge til side til uddannelse. Men vi tror, at en personlig uddannelseskonto kan motivere flere til at uddanne sig, siger han.
Morten Østergaard føjer til, at den halve milliard kroner, som partiet vil bruge på voksen- og efteruddannelse også skal være med til at sikre, at de lønmodtagere med størst behov får en ekstra økonomisk håndsrækning.
Fra receptionist til advokatsekretær
Samtidig understreger han, at den individuelle uddannelseskonto giver mulighed for livslang læring, også selvom man skifter job, branche og arbejdsgiver.
- Jeg mødte en receptionist på et hotel, der gerne ville være advokatsekretær. Hun vidste godt, hvor man kunne uddanne sig, og det passede også med arbejdstiderne, men der skulle også betales for det, og hun kunne ikke lige bede hoteldirektøren om at betale for en uddannelse til advokatsekretær, for det ville de ikke have glæde af. Vores forslag vil ændre på det, fastslår han.
Den radikale partileder erkender, at det bliver op ad bakke at skaffe flertal for at bruge en halv milliard kroner årligt på efteruddannelse, når der for øjeblikket er flertal for uddannelsesloft og årlige besparelser på erhvervsskoler, gymnasier og mange andre uddannelsesinstitutioner.
Hans eget parti er indædte modstandere af uddannelsesloftet, der betyder, at man ikke kan tage en ny bacheloruddannelse, hvis man har en i forvejen.
- Der er en afgrundsdyb forskel mellem den analyse, der deles af stort set alle om, at vi har brug for livslang læring, og så den politik, der føres lige nu. Det er et paradoks, at den samme dag, hvor statsministeren fastslår, at vi ikke kan klare os med en uddannelse gennem hele livet, vedtager et flertal i Folketinget et uddannelsesloft, konstaterer han.
Hurtiglæser
Hvornår har du sidst selv været på efteruddannelse?
- Jeg har været på et 'Læs hurtigt kursus' i Folketinget. Det ligger nogle år tilbage. Det var meget sjovt. Jeg var fascineret af, om det kunne lade sig gøre at lære at læse hurtigere. Og det kunne det. Med to dages intensivt kursus kunne man øge sin læsehastighed ganske markant.