René Knudsen er Formand for HK Service Hovedstaden, som med sine mere end 24.000 medlemmer er Danmarks største lokalfagforening. René blogger om det moderne arbejdsmarked og fremtidens fagforening.
1. JULI I ÅR trådte regeringens tolkegebyr i kraft. Tolkegebyret betyder, at mennesker, som har boet i landet i mere end tre år, men endnu ikke kan tilstrækkeligt dansk til at føre en samtale med sygehusvæsenet, selv skal betale for en tolk. Det er ikke første gang, en regering med Venstre ved roret indfører et tolkegebyr. Den tidligere VK-regering indførte ligeledes et gebyr for tolkning tilbage i 2010. Det blev dog sløjfet af S-R-SF regeringen i 2011, da det viste sig at være en ualmindeligt dyr affære for regionerne at administrere.
Tolkegebyret har mødt meget modstand. Blandt andre fra Danske Regioner, Danske Patienter, Lægeforeningen og Sygeplejerådet, som alle er bekymret over de sociale konsekvenser ved gebyret.
TOLKEGEBYRET ER dog ikke alene socialt skævt og dyrt i administration. Det er også med til at spare arbejdspladser væk, og i værste fald bidrage til social dumping for tolkene.
For det første betyder reglerne, at færre vil have mulighed for a bestille en tolk, og i stedet må gøre brug af deres børn og øvrige familiemedlemmer, når de skal i dialog med sygehusvæsenet.
Herudover er det i de nye regler beskrevet, at honorering for udarbejdelse af erklæringer skal ske efter private honorarer. Samtidig er man kommet frem til nogle priser for tolkning, som vi i HK har svært ved at genkende, hvor kommer fra.
NÅR BETALINGEN for tolkning i fremtiden bliver til et mellemværende mellem tolken og borgeren, opstår en række udfordringer. Hvad sker der fx, hvis borgeren ikke har råd til at betale eller betaler for sent? Hvad skal borgeren stille op, i tilfælde af at modtage dårlig tolkning som er bestilt af det offentlige, men skal betales af borgeren?
Tolkegebyret er ikke løsningen på at løfte sundhedsvæsenet. Gebyret koster flere penge end det sparer, samtidig med at det går ud over mange menneskers mulighed for en ordentlig behandling på sygehusene. Mennesker som i forvejen er udsatte blandt andet på grund af sygdom. Herudover stiller det tolkene utroligt svært i deres arbejde, og udfordrer en i forvejen presset branche, som længe har været underlagt det offentliges udbudstyranni.
DER ER DOG MULIGHED for, at man kan sikre sig mod dårlig tolkning og underbetaling af tolkene fremover, hvis man ikke dropper tolkegebyret igen, som man gjorde i 2011. I HK har vi fx lavet en overenskomst og aftale for tolkenes forhold på platformsvirksomheden Voocali, som lever af at facilitere mødet mellem kvalificerede tolke og borgere eller offentlige institutioner, med behov for tolkning.
Der findes altså muligheder for at skaffe ordentlige forhold for tolkene, men tolkegebyret er ikke et af dem. Det er faktisk lidt svært at se, hvad tolkegebyret overhovedet er en løsning på.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.